Foto: Simon Klein-Knudsen

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
For børn

Foredrag med forfatter Tina Sakura Bestle og tegner Teddy Kristiansen

20.03.19
For børn fra 9 år.

Forfatter Tina Sakura Bestle og illustrator Teddy Kristiansen fortæller i ord og billeder historien om ’Bezunk og egernet’. Manden Bezunk er blevet alene og savner sin kone, lige indtil et lille småkagespisende rødt egern bliver lokket til af hans småkager. Venskabet med det livlige egern leder den triste Bezunk tilbage til livet og glæden. 
Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansen fortæller om deres samarbejde og om deres tanker om, hvordan ord og billede sammen kan fortælle en historie. Hør også om deres andre værker og om deres oplevelser med at være forfatter og illustrator.

Tina Sakura Bestle fortæller fra hjertet med præcise og kloge ord. I 2015 modtog hun Gyldendals børnebogspris for bogen ’Skyggefugl’ og har siden fået udgivet ’Hund’ i 2016. Bøgerne handler på hver sin måde om at søge frihed til at leve det gode liv. 
Teddy Kristiansen startede ud som tegneserietegner for voksne og tegner i dag også børnebøger for større børn. Han fortæller nænsomt med enkelte kraftfulde farver sin del af historien.

Materialer