
Om dette arrangement
Kvindestemmer
Et kvindeliv er fyldt med betydningsfulde livsvalg, tilvalg og fravalg, som følger os resten af livet. Valg som andre har en mening om, og som vi måske skal forsvare eller forklare igen og igen. Arrangementet ’Kvindestemmer’ er en tour de force i kvindeskæbner, hvor livet tog en uventet drejning – på godt og ondt.
Du får muligheden for at møde fire kvindestemmer og høre deres historier fra et liv, der ikke altid var snorlige. Vi bliver klogere på nogle af de svære temaer og valg, som kvinderne har haft tæt inde på livet og som har formet dem. Det bliver samtidig en aften, hvor vi udfordrer fordomme, tabuer og vante forestillinger om det rigtige liv og tilbyder et nyt blik på de valg, kvinder træffer.
Glæd dig til en bevægende aften, hvor stærke kvindestemmer fylder rummet med personlige fortællinger om sorg, glæde og svære dilemmaer.
På aftenen kan du møde 4 bemærkelsesværdige kvinder:
- Gitte fortæller om at miste et barn og om hvordan livet alligevel fortsætter
- Julie fortæller om at springe ud sent i livet og det at gå fra heteroseksuel til homoseksuel
- Henriette fortæller om et liv med en alvorlig senhjerneskade
- Maria fortæller om at fravælge børn helt bevidst et tidligt tidspunkt i livet
Det er i anledning af den internationale menstruationsdag, som markeres globalt for 11. gang i slutningen af maj, at Kondomeriet, Slagteriet og Holstebro Bibliotek hylder markante kvinder og hvor vi nedbryder tabuer - sammen.
Arrangører: Kondomeriet, Slagteriet og Holstebro Bibliotek