Foto: Arkiv.dk

Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Rydhave Slot
Holstebrovej 38
7830 Vinderup
Lokalitet
Slotsgården
Arrangører
Vinderup Bibliotek, Teater Jævn
Målgruppe
For alle
For voksne

Silent Reading

05.12.21
Få en helt særlig og anderledes litteraturoplevelse, når Teater Jævn og Vinderup Bibliotek indbyder til ’Silent Reading’.

Arrangementet er en kombination af foredrag, live-oplæsning og en vandring i en unik historisk kulisse. Sammen dykker vi ned i forfatter, psykoanalytiker og seksualoplyser Jo Jacobsens forfatterskab og begivenhedsrige liv på det smukke slot, hvis hovedbygning hun ejede og beboede fra 1918-1923.

Begrebet ’Silent Reading’ er et ordspil afledt af fænomenet ’Silent Disco’ - en musikoplevelse hvor deltagerne har høretelefoner på og lytter og danser til den samme musik, som er lydløs for udenforstående. Til ’Silent Reading’ lytter deltagerne til oplæsning af en tekst - en slags live-lydbog

Til dette arrangement skal vi lytte til skuespiller Sofie Ancher Vea, der læser udvalgte passager fra Jo Jacobsens værker højt, mens hun fører an på en vandretur i slottets gange, loft og kælder.

Arrangementet er et samarbejde mellem Teater Jævn og Vinderup Bibliotek.
Arrangementet er støttet af Statens Genstartspulje 4: 'Nye formater i det offentlige rum'.