Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Bystuen
Sportsvej 1
7830 Vinderup
Arrangører
Målgruppe
For alle
For voksne

Syng med os

28.11.22
Fællessang i Bystuen

Der er ikke noget, der samler mennesker og skaber glæde som fællessang og gode samtaler over en kop kaffe. Derfor inviterer Bystuen i Vinderup og Vinderup Bibliotek til en hyggelig aften, hvor vi synger nogle af de smukkeste sange fra vores fælles sangskat. 

Til aftenen har lokale sangværter udvalgt deres yndlingssange fra Højskolesangbogen. Undervejs og mellem fællessangen fortæller sangværterne på skift om deres sangvalg, sangens betydning og hvordan sangen og poesien kaster lys over de værdier, de er rundet af og har med i bagagen.

Aftenens sangværter er Gertrud Bangshøj, sognepræst i Sahl og Vinderup Kirker, Mogens Bjerregård Eliassen, bestyrelsesmedlem i Vinderup Handelsforening, Birgitte Holm, skoleleder ved Vinderup Realskole og Line Schnoor, koordinator ved Holstebro Ungdomsskole, Vinderup afd.

Bystuen og biblioteket vil gerne med arrangementet vise et mere nuanceret billede af, hvordan vi kan tale om holdninger og værdipolitik med afsæt i sange, poesi og det enkelte menneskes baggrund. Med samtalen kan vi nemlig dele og udveksle holdninger på en mere eftertænksom, nysgerrig og undrende måde end traditionelle debatter.

Det hele sættes i musik og sang ved Lis Kruse fra Resonerende Rum. 

Kan du lige at synge eller er du bare nysgerrig på hvilke yndlingsfællessange vores lokale præst, erhvervsmand, skoleleder og ungdomsmedarbejder holder af, så skal du kigge forbi Bystuen i Vinderup.
 
Arrangementet er del af samtalekonceptet ’Politik & Poesi’, der er udviklet og støttet af Frirummet. Frirummet er skabt af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen med støtte fra TrygFonden.
Organisationen arbejder på at forbedre den offentlige samtale.
 

Tags