Bliv en del af DR Romanklubben

Vil du være med i Danmarks største læseklub?

Af Morten Bøgvad Nielsen

Nu kan du tilmelde dig til DR Romanklubben på Holstebro Bibliotek, hvor vi skal være med til at kåre den bedste danske roman blandt 6 udvalgte titler.

Har du tid og lyst til at læse seks nominerede bøger til DR's romanpris og deltage i de månedlige møder? Så kan du være med i DR Romanklubben. Det kræver ingen forhåndsviden om forfatterskabet eller udgivelsen, du skal blot have læst bogen inden mødet og have mod på at diskutere den med andre læsere.

Vi læser én bog om måneden fra december til maj, og de seks nominerede romaner, som bliver offentliggjort løbende, bliver bl.a. valgt ud fra deres originalitet og aktualitet, hvilket gør dem velegnede til diskussioner i læseklubregi. Vinderen kåres i juni måned.

Om klubben

Vi mødes i ’DR Romanklubben 24’ følgende mandage kl. 17-18 på Holstebro Bibliotek: 
Mandag den 9. december, 13. januar, 3. februar, 3. marts, 7. april og 12. maj

Til hvert møde sidder en bibliotekar med ved bordet som ordstyrer.

Biblioteket har bøgerne klar til jer, så I har en måned til at forberede jer til møderne.

Når alle seks romaner er læst og diskuteret, stemmer vi om, hvilke tre romaner, vi synes var de bedste, og sammen med de andre DR Romanklubber landet over afgør vi dermed, hvem der skal vinde DR Romanprisen 2025.

De første nominerede til DR Romanprisen 2025:
’Øvelser i mørke’ af Naja Marie Aidt 
’En pige forlod værelset’ af Ulrikka S. Gernes
’Den røde hane’ af Ingrid Nymo

Tilmelding

Tilmeldingen gælder for alle 6 læseklubmøder. Der er 10 pladser i klubben, og vi trækker lod blandt alle tilmeldte. Efter tilmeldingsfristen sender vi en mail til alle, som har ansøgt.

Tilmeldingsfrist: mandag den 28. oktober 2024

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte:

Birthe Sejer Werge, mail: Birthe.Sejer.Werge@holstebro.dk

eller 

Camilla Winther Krautberger, mail: Camilla.Winther.Krautberger@holstebro.dk