Sommerbogen
Læs 3 bøger i din ferie og vind præmier
Af Morten Bøgvad Nielsen
Vær med i bibliotekernes landsdækkende læsekampagne Sommerbogen – måske er det dig, der vinder hovedpræmien og får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.
Sommerbogen er for børn mellem 6 og 15 år, og det er både sjovt og nemt at være med!
Sådan gør du
- Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek.
- Læs 3 bøger og udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket.
- Løs 10 af læseudfordringerne - du må gerne løse flere.
- Aflever det udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid og vær med i lodtrækningen om de 3 landsdækkende hovedpræmier til en værdi af 5000 kr. Derudover får du en bog fra Holstebro Bibliotek.
Som noget nyt i år kan forældre deltage i ’Sommerbogen for forældre’. Tag et forældreudfordringsark med hjem og vær den gode rollemodel. Aflever arket på biblioteket med 3 anmeldelser og deltag i lodtrækningen om et brætspil til hele familien.
Sommerbogen løber fra fredag den 13. juni til lørdag den 16. august.
