Holstebro Bibliotek

""
Holstebro Bibliotek finder du lige i hjertet af byen omgivet af Holstebro Rådhus på Kirkestræde.

Biblioteket i Holstebro er et unikt bygningsværk, der i sig selv er et besøg værd. Biblioteket ligger i forlængelse af Holstebro Rådhus midt i byen. 

Fakta om bygningen

Holstebro Bibliotek er bygget i 1981 af arkitekterne Dall og Lindhartsen. Kom og nyd den smukke bygning med højt til loftet, hvor detaljerne er gennemtænkt og arkitekttegnet lige fra lamper til dørhåndtag.

Biblioteket er på i alt 6450 kvadratmeter fordelt på tre plan i røde teglsten med runde buer og tårne. Inspirationen har været karmeliterklostret i Helsingør – fire bygningsfløje, der omkranser en åben klostergård.

Dette areal i midten udgør bibliotekets store udlånshal, der er karakteriseret af enorme murstensvægge og helt specielle lysforhold, der skabes af loftets gitterkonstruktion – et stålskelet omgivet af store vinduesspalter.

I udlånshallens periferi skaber nicher separate og mere tilbagetrukne rum, deriblandt det atmosfærefyldte børnebibliotek med møbler tegnet af Alvar Aalto. I udlånshallen tiltrækker en stor muret trappe opmærksomhed, og bevæger man sig op til første sal, er der frit udsyn til at beundre rummet fra oven. Den kunstneriske udsmykning har Ole Schwalbe stået for, og du kan tillige se to store malerier af Jesper Christiansen.

Mellem Rådhuset og Biblioteket ligger Bibliotekssalen, der med scene og forskudte siddepladser egner sig til en mangfoldighed af arrangementer.

Ønsker du at vide mere om Holstebro Bibliotek kan du læse mere under ”Bibliotekets historie”.

Adresse

Kirkestræde 13
7500Holstebro

Kontakt

Telefon: 96116800

Åbningstider

Uge: 12, 18.03 - 24.03Åbningstider
Mandag
08:30 - 21:00Der er personale til stede fra kl. 10
Tirsdag
08:30 - 21:00Der er personale til stede fra kl. 10
Onsdag
08:30 - 21:00Der er personale til stede fra kl. 10
Torsdag
08:30 - 21:00Der er personale til stede fra kl. 10
Fredag
08:30 - 18:00Der er personale til stede fra kl. 10
Lørdag
10:00 - 14:00Der er personale til stede
Søndag
13:00 - 16:00Der er personale til stede
Uge: 12, 18.03 - 24.03
næste ›‹ forrige