Bibliotekets historie

I over 100 år har Holstebro Kommune haft et bibliotek. Det kan dateres til tidligere, men omkring 1890 starter tilløbet til et egentligt bibliotek her i Holstebro, da man i kredsen omkring Valgmenighedskirken og Højskoleforeningen får opbygget en bogsamling. Den får sin plads på Holstebro Højskole- og Menighedshjem - ikke mange meter fra det nuværende bibliotek. Bogsamlingen blev opbevaret i et skab, som man stadig kan se i bibliotekets åbne magasin.

Bogskab

Det ene skab viser sig ikke at være nok, for omkring 1900 er samlingen vokset så meget, at det er nødvendigt med to skabe. Lån af bøger foregik hver søndag efter kirketid.

Selv to skabe er ikke nok, for hurtigt står det klart, at denne form for bibliotek ikke kan dække byens behov, og i begyndelsen af 1903 begynder man at tale om at oprette en egentlig folkebogsamling. Folkebogsamlingen åbner den 3. oktober 1903 under navnet "Holstebro og Omegns Folkebogsamling".

Bogbestanden og udlånet vokser hastigt, og lokalerne på Højskolehjemmet bliver efterhånden så trange, at biblioteket må flytte flere gange inden for 5 år:

1915: Til Kødkontrollens lokaler i Horsstræde
1916: Til Sprøjtehuset lige over for Højskolehjemmet
1919: Til Kæmnerbygningen på Kirkepladsen

Efter næsten 30 år i ”lånte” lokaler, får biblioteket sin egen bygning - i 1923  - tegnet og indrettet til biblioteksformålet, og bliver samtidig godkendt som centralbibliotek for den østlige del af Ringkøbing Amt. Holstebro Bibliotek beholder sin status som centralbibliotek indtil 1972, da Herning bliver centralbibliotek for hele amtet.

Under besættelsen stiger udlånet af bøger, og for at hjælpe biblioteket med driftsomkostningerne køber Holstebro Kommune biblioteksbygningen i 1942. Først i 1946 overtager Kommunen hele biblioteksdriften, dvs. biblioteket bliver kommunal ejendom.

Som følge af pladsproblemer må børnebiblioteket i 1958 flytte til et lokale på Danmarksgades skole, hvorefter det i 1968 flytter til den nedlagte metodistkirke i Danmarksgade.
Til trods for at børnebiblioteket ikke er i samme bygning som resten af Holstebro Bibliotek, bliver lokalerne udvidet med 350 m2 og 200 m2 i henholdsvis 1970 og 1971, hvoraf den nyeste tilbygning giver plads til musikafdelingen.

For at betjene de store og små byområder i Holstebro Kommune får man samme år bogbussen.

Bogbussen fra 1971 er sidenhen blevet afløst af en nyere model, som kørte frem til bogbusdriften blev indstillet i 2013.

Det er dog ikke det eneste, der sker for biblioteket i begyndelsen af 1970’erne, for i 1972 bliver der indgået en overenskomst om biblioteksbetjening mellem Holstebro og Ulfborg-Vemb kommuner og udover biblioteket i Ulfborg-Vemb kommune, får man i 1973 en bogbus, der betjener alle store og små byområder i Ulfborg-Vemb kommune. Begge bogbusser kører fast helt frem til 1997. Bl.a på grund af nedskæringer og indvielsen af Ulfborg Bibliotek som fast filial af Holstebro Bibliotek, ser man sig nødsaget til at lukke for bogbusdriften i Ulfborg. Holstebro Biblioteks bogbus betjener herefter oplandet i både Holstebro og Ulfborg-Vemb kommuner.

Ud fra et behov om at samle Rådhusets funktioner ét sted og for at give biblioteket mere plads og gøre det mere tidssvarende, vælger Holstebro byråd at udskrive en arkitektkonkurrence i 1976. Af de 35 forslag der kom ind, faldt valget på arkitekterne Hans Dall & Torben Lindhardtsen med begrundelsen: ”forslaget har videreført karremotivet og derved skabt orden for at understrege byens karakter og proportion. Karréen, der indeholder henholdsvis rådhus og bibliotek, samt de foreslåede fremtidige karréer er velplacerede og viderefører på en naturlig måde hele bystrukturen i bymidten” (Rådhus og bibliotek i Holstebro; side 6).

Opførelsen af hele byggeriet foregår i etaper, da det daværende bibliotek skal give plads til Rådhuset.
Som følge af etapeopførelsen kan man betale kontant for hele byggeriet af biblioteket, som dengang var på ca. 40 millioner kroner.
Det første spadestik blev taget i august 1979, da byggeriet af det nye bibliotek gik i gang; og efter ca. 23 års adskillelse flyttede børnebiblioteket sammen med hovedbiblioteket i 1981, og man kunne indvie et samlet bibliotek i nye, tidssvarende rammer.

Selvom biblioteksbygningen ikke forandrer sig meget over de næste par år, så forandrer arbejdsgangene sig, da man i 1990 inddaterer bibliotekets materialebestand i en database, og det gamle kortkartotek afvikles gradvist. Op gennem 90’erne mærker man, hvordan behovet og måden at skaffe sig informationer på ændrer sig, og i 1997 indfører man Internettet på Holstebro Bibliotek.
Det nye årtusinde bringer også forandringer med sig, da man i 2004 fjerner nogle kontorer, for at give udlånssamlingen mere plads.

Med kommunesammenlægningen i 2007 føjer man endnu et bibliotek til Holstebro Bibliotekerne, da Vinderup Bibliotek bliver en del det samlede bibliotekstilbud i Holstebro Kommune.
Så fra at have været en samling fordelt på to skabe er Holstebro Bibliotek nu tre biblioteker, der sammen betjener borgerne i hele Holstebro Kommune.

Om bygningen

Som før omtalt er det Hans Dall og Torben Lindhardtsen, der har tegnet biblioteket og rådhuset.
Deres bygninger er ofte kendetegnet ved fortrinsvis store, enkle former i en robust udformning, og de er gerne opført med store, synlige betonkonstruktioner, suppleret med tegl, som f.eks. Slagelse sygehus.
Også de rustikke detaljer er kendetegnet for deres bygninger, ligesom det indvendige ofte er udformet med en vis udendørskarakter. Disse henvisninger til det brutalistiske formsprog er dog undertiden nedtonet siden slutningen af 1980'erne.

Holstebro Bibliotek og Rådhus er forbundet med en fælles forhal så de to institutioner udgør en helhed.
Bygningen er opført i murværk med dybe vindueshuller og fremspringende halvrunde trappetårne, som forstærker massiviteten. Børn og barnlige sjæle ser måske muligheder for at lege prinser og prinsesser eller røver og soldater, når de ser bygningen første gang. Den ligner en moderne borg.

Den store bibliotekssal, som udgør det meste af voksenudlånet, dannes af fire fløje, som indeholder bibliotekets øvrige funktioner, børnebibliotek, tidsskriftlæsesal, studierum, møderum og kontorer.
Voksenudlånet er som et stort torv, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse, møde mennesker og fordybe sig i egne tanker.
De omgivende fløje har udvendige facader mod udlånet, og ovenlyset, der er lagt langs disse facader, fremhæver det robuste murværk.
Bibliotekets bruttoareal er i alt 6.450 etagekvadratmeter fordelt på tre plan.

Du kan se flere eksempler på Dall & Lindhardtsens bygninger her.