Vinderup Bibliotek

Vinderup Bibliotek
Velkommen til et bibliotek med både betjening og selvbetjening.

 

Biblioteket i Vinderup er indrettet i lyse lokaler i den gamle rådhusbygning på Grønningen 1 og deler lokale med Borgerservice. På Vinderup Bibliotek kan du komme på trådløst internet, låne en computer, læse aviser og magasiner og låne bøger, musik, film og spil mv. For børn og unge er der hyggelige kroge med læsestof, legetøj og spil.

Du kan se vores åbningstider her

I den bemandede åbningstid er personalet klar til at vejlede i bibliotekets tilbud og hjælpe med reservering og informationssøgning.
I den ubemandede åbningstid er der ikke personale til rådighed. Her lukker du dig selv ind på biblioteket, hvor du kan benytte dig af alle vores faciliteter.
På helligdage vil biblioteket være ubemandet.


Sådan får du adgang


Alle voksne, som er oprettet som lånere på Holstebro, Ulfborg eller Vinderup Bibliotek, har adgang til det selvbetjente bibliotek. Borgere fra andre kommuner har også adgang, hvis de er oprettet.

Adgangskortet er dit sundhedskort og den pinkode, du valgte, da du blev oprettet som låner. Du skal sætte dit sundhedskort i kortlæseren ved indgangen til biblioteket og indtaste din pinkode. Herefter låses døren op. Samtidig registreres du med oplysninger om tidspunkt og CPR-nr.

Din adgang til Vinderup Bibliotek kan inddrages, hvis du ikke overholder reglementet, herunder reglerne for brug af biblioteket i den ubemandede åbningstid.

Hent folderen her, og læs mere om hvordan om hvordan du bruger det selvbetjente bibliotek.

Adresse

Grønningen 1
7830Vinderup

Kontakt

Telefon: 96116890

Åbningstider

Uge: 16, 15.04 - 21.04Åbningstider
Mandag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
13:00 - 17:00Der er personale til stede
Tirsdag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
10:00 - 16:00Der er personale til stede
Onsdag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
10:00 - 16:00Der er personale til stede
Torsdag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
13:00 - 17:00Der er personale til stede
Fredag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
10:00 - 14:00Der er personale til stede
Lørdag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
Søndag
07:00 - 22:00Åbent for selvbetjening
Uge: 16, 15.04 - 21.04
næste ›‹ forrige