Kaffebaren Mellem Linjerne

Bliver du kaffetørstig under et besøg på Holstebro Bibliotek, er du velkommen i vores kaffebar, som ligger til venstre for indgangen.

Her kan du købe de mest almindelige drikkevarer og lidt sødt.

Du er velkommen til at slå dig ned ved et af cafébordene. Her må du også gerne nyde madvarer og drikkelse, som du har med hjemmefra.
I caféen finder du vores aviser. Så sæt dig godt til rette og kast dig ud i dagens nyheder i de bløde lænestole.

Kaffebaren er et populært sted at mødes, afholde møder, spille spil eller bare slappe af med en god bog eller et tidsskrift.

Vores kaffebar drives af medarbejdere fra Center for Psykiatri. Det betyder, at det også fungerer som en meningsfuld arbejdsplads for dem, der har brug for trygge omgivelser i deres hverdag.