Kulturrygsæk

Oplev Holstebro som aldrig før med kulturrygsæk

Kulturrygsækkene er lavet gratis til børn og voksne, der gerne vil vide mere om Holstebro. Der er fire forskellige turforslag:

  • En kunsttur, som guider rundt i Holstebro midtby og fortæller om de mange kunstværker
  • En kulturhistorisk tur til Holstebro midtby, som fortæller om de huse og steder, der har en spændende historie
  • En kombineret kunst- og kulturhistorisk tur, som er en gå- eller cykeltur rundt om Vandkraftsøen, og som fortæller om området
  • En malerpakke, som indeholder tegne- og malegrej, så man kan gå ud og male billeder af Holstebro

Oplysningerne om turene er skrevet til de voksne, men udvalget af seværdigheder og beskrivelserne af dem er bevidst børnevenlige. Kulturrygsækkene kan for eksempel anvendes af en voksen med en gruppe børn, men er i lige så høj grad velegnet til en tur for voksne, som har lyst til at få et bedre kendskab til Holstebro.

Mød os på Biblioteket, og tag en snak med Børnebibliotekaren.