Repair-Café

Reparer i stedet for at købe nyt.

Er der hul i din yndlingsjakke, eller har du defekt elektronik, lampe eller køkkenmaskine, så besøg Repair-Caféen på Holstebro Bibliotek.

Det er en non-profit forening, hvor frivillige hjælper med at reparere ting helt gratis. 

Det er et bæredygtigt udviklingsprojekt, hvor vi i fællesskab forsøger at ændre ’brug og smid væk-kulturen’ - hvor der er hjælp til reparation og hjælp til selv at gå i gang.

Der er Repair-Café den 3. lørdag i måneden – undtagen juli og december. Det er kl. 11-13, du kan møde fixerne.

Det er gratis at komme i Repair-Caféen.

Repair-Café arrangeres af Repair-Café Holstebro og Holstebro Bibliotek