Logo for Verdensbiblioteket

Verdensbiblioteket

Adgang
Adgang hjemmefra
Med Verdensbiblioteket kan du gratis og ubegrænset streame film, e-bøger og lydbøger på mere end ti forskellige sprog. Desuden indeholder websitet artikler, anmeldelser og en stor samling af bøger, som du kan bestille til afhentning på dit lokale bibliotek. Indholdet på Verdensbiblioteket er kultur fra Østeuropa, Mellemøsten, Afrika mv.

Fri og ubegrænset adgang

Der er fri og gratis streaming af alt på Verdensbiblioteket - der er ingen begrænsninger for, hvor meget du må afspille på sitet.
Alle, som bor i Danmark, har fri og åben adgang til Verdensbiblioteket.

Hvordan får jeg adgang?

For at få adgang, skal du logge ind ved hjælp af Nem-ID eller bibliotekslogin.
Bibliotekslogin er dit CPR-nummer og den kode, som du bruger, når du låner bøger på Holstebro Bibliotek.

Hvem driver Verdensbiblioteket?

Verdensbiblioteket drives af Det Kgl. Biblioteks BiblioteksCenter for Integration
Det Kgl. Biblioteker understøtter folkebibliotekernes betjening af sproglige minoriteter, og i den forbindelse driver de Verdensbiblioteket. 
Med andre ord, er Verdensbibliotekets formål at stille bøger og film til rådighed for sproglige minoriteter.

Sprogene på Verdensbiblioteket

Det Kgl. Bibliotek køber film og bøger på mere end 10 forskellige sprog, og det gør de for at flest mulige sproglige minoriteter i Danmark kan få gavn af Verdensbiblioteket. 
Sprogtilbuddet revideres årligt ud fra statistik, efterspørgsel og tilgængelige digitale rettigheder. 
Ydermere skal Verdensbiblioteket understøtte Folkebibliotekernes fremmedsprogede tilbud, og derfor tilgængeliggør de på de sprog, der er sværest for Folkebibliotekerne at tilbyde deres brugere.

Derfor vil du opleve, at der er begrænset udbud af film og bøger på nogle sprog, men mange på andre.

Klik her for at få hjælp til at logge ind på Verdensbiblioteket