Fælleslæsning om fortid og fremtid
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Sted
-
Holstebro Bibliotek
Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Bibliotek
Holstebro BibliotekFremtiden er et usikkert rum med plads til både drømme og frygt, og netop derfor er det så interessant at læse og snakke om.
Vi skal læse korte tekster, der forholder sig til, hvad fremtiden er. Det kan både være tekster med klassikerstatus, mere obskure og mærkværdige tekster, eller moderne tekster der forholder sig til fremtiden set med nutidens øjne.
Arrangementet vil tage udgangspunkt i formatet guidet fælleslæsning, hvor korte tekster læses højt og herefter taler vi sammen om, hvad vi har hørt. Der er ingen forberedelse og ingen krav om særlige forudsætninger for at samtale om hverken litteraturen eller temaerne. Det vigtigste er at man er interesseret i at høre spændende litteratur og er åben for forskellige perspektiver på temaerne.
Hvor foregår det?
Vi mødes på Holstebro Bibliotek i et lokale, hvor der er ro til samtale, refleksion og eftertanke. Læseguiden sørger for en kop kaffe eller te.
Tilmelding
Dette er et enkeltstående arrangement. Deltagelse er gratis og tilmelding sker ved at sende en mail til sigurd.dam.jensen@holstebro.dk. Der er et begrænset antal pladser.