Foto: Pressefoto
Foredrag og musik

Limfjordsdigtere

Tid
18:30 - 20:15
Pris
Adgang: 50 DKK
Sted
Holstebro Bibliotek
Kirkestræde 13,
7500 Holstebro
Litteraturhistorie rundt om Limfjordens vande | Billetpris: 50 kr.

Mange kender til J.P. Jacobsen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen. Men hvem husker Nicoline Bjergby og Johannes Buchholtz? Også Aase Hansen og Bertel-Budtz-Müller er delvist forsvundet ud af litteraturhistorien. Alle havde de tydelig tilknytning til Limfjordsegnen.

Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen vil fortælle om limfjordsegnens forfattere 1820 – 1930. I disse år voksede forfatterskaber frem i et antal og med en pondus, som gav genlyd lokalt og nationalt. Kendte forfattere bliver præsenteret, men i foredraget vil der også fortælles om mindre kendte og glemte forfattere.

 

Om foredragsholderne

Else Bisgaard er cand.mag. i dansk og religion og lektor ved Thy Mors HF&VUC. Susanne V. Knudsen er cand.phil. i Nordisk sprog og litteratur, dr.phil., professor emerita og forfatter. Begge er vokset op i Thy og bor i dag med udsigt til Limfjorden. Sammen har de skrevet bogen Limfjordsdigterne. Litteraturhistorie 1820 – 1930, udgivet på Limfjordsforlaget.

Pris: 50 kr.
Foredraget er lavet i et samarbejde mellem Holstebro Valgmenighed og Holstebro Bibliotek.