Foto: Pressefoto
Foredrag og musik

Det meningsfulde liv ifølge filosofien

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Adgang: 50 kr.
Folkeuniversitetets storkunder og studerende: Gratis
Sted
Holstebro Bibliotek
Kirkestræde 13,
7500 Holstebro
Vidensfestival 2026 | Billetpris: 50 kr.

Hvad er meningen med livet? Det spørgsmål optager os ikke synderligt meget i dag. Det gør til gengæld spørgsmålet; ’Hvad er meningen med mit liv?’ Spørgsmålet om livets mening er med andre ord blevet individualiseret, og det er både godt og skidt for os, at det er sådan.

Oplægsholder Cecilie Eriksen er Ph.d. og ekstern lektor ved Afd. for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Hun argumenterer for, at vi finder svaret på spørgsmålet om mening i vores liv ved at forstå, hvordan vi i stort og småt er kaldet af det, der er større end os selv.

Så dyrk ikke kun dig selv og din egen have, men også fællesskaber, kunst, videnskab og politik. Foredraget viser, at det er her, vi møder de horisonter, som et meningsfuldt liv udfolder sig igennem.

 

Om Vidensfestival 2026

Det meningsfulde liv

Med årets vidensfestival sætter Holstebro Folkeuniversitet fokus på et af de store, eksistentielle spørgsmål i menneskelivet. Vi undersøger, hvad det er, der gør, at livet opleves som meningsfuldt. Emnet belyses ud fra en række forskellige fagområder, for eksempel filosofien, litteraturen og teologien, ligesom vi skal tilbage til antikkens begreber om emnet. 

Pris: 50 kr. / Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter.
Billetsalg via holstebrofolkeuniversitet.dk

 Arrangementet er et samarbejde mellem Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Bibliotek.

Vidensfestival 2026