Mød forfatter Deniz Kiy
- Tid
- 12:30 - 13:30
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Sted
-
Holstebro Bibliotek
Kirkestræde 13,
7500 Holstebro - Lillesalen
Bibliotek
Holstebro BibliotekI samarbejde med
Dansk Talentakademis ForfatterlinjeEr du til højtlæsning, små kulturelle åndehuller i hverdagen og litteratur af danske forfattere?
Så glæd dig til et helt særligt møde, når forfatter Deniz Kiy gæster Holstebro Bibliotek. Han skriver poetisk og sanseligt om hjem, identitet og egne minoritetserfaringer. Hans tekster bevæger sig frit rundt mellem genrer og kombinerer socialrealisme med et magisk og lyrisk blik på verden.
Hans roman Blokkene (2025) er en kollektivroman om opvækst, fællesskab og det, vi bærer med os i livet. Romanen var nomineret til DR-Romanprisen i 2026. Kiy arbejder med både prosa, poesi og hybridformer.
Besøget er en unik chance for at komme helt tæt på Deniz Kiy både som menneske og forfatter. Undervejs deler han historier fra forfatterlivet og giver et indblik i de tanker og processer, der gemmer sig bag hans arbejde. Der bliver naturligvis også tid til spørgsmål.
Om forfatteren:
Deniz Kiy (f. 1994) dimitterede fra Forfatterskolen i 2019. Han debuterede som forfatter i april 2021 med digtsamlingen Blå øje (Türkü). I september 2025 var Deniz Kiy aktuel med sin første roman, Blokkene.
Arrangementet er lavet i samarbejde med Dansk Talentakademis Forfatterlinje og Holstebro Bibliotek, som sammen inviterer danske forfattere til at læse højt, fortælle om deres værker og dele deres inspirationskilder.
Du kan hente gratis billetter