Foto: Pressefoto
Foredrag og musik

Min tid med Guf

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Adgang: 50 kr.
Sted
Vinderup Bibliotek
Grønningen 1,
7830 Vinderup
Med Joan Thora E. Laurberg - forfatter til Verden ifølge Guf | Billetpris: 50 kr.

Joan Thora E. Laurberg skrev den prisnominerede bestseller Verden ifølge Guf, men hendes fortælling om eneboeren fra Rønnes Mose sluttede ikke, da bogen udkom. Først da begyndte de for alvor at dyrke det venskab, som er noget af det, Joan fortæller om på Vinderup Bibliotek.

Mange husker Guf og den gamle bus i Rønnes Mose mellem Vinderup og Skive. Han boede der i over 35 år, sov på bagsædet og levede på sin egen måde. Joan mødte Guf gennem sit arbejde som journalist. Hans livshistorie førte hende fra bussen i mosen tilbage til en barndom på spædbørnshjem og videre over verdenshavene, gennem et fængselsophold og frem til det liv, han blev kendt for. Samtidig fortæller bogen om årets gang i Rønnes Mose. Joan skrev historien i bogen Verden ifølge Guf, som er rigt illustreret af pressefotograf Steen Don. Bogen fik premiere i Vinderup og blev siden en prisnomineret bestseller.

Efter udgivelsen fortsatte besøgene hos Guf. Venskabet fik sin egen plads i livet, efter at bogens sidste side var skrevet. Hun var også hos ham den sidste tid, efter hun havde kørt ham på sygehuset i Holstebro.

I foredraget fortæller Joan om sin tid med Guf: Om møderne i mosen, arbejdet med bogen og de besøg, der fulgte efter. Hun deler minderne om den mand, hun lærte at kende bag den landskendte eneboer, og om den afsked, der blev en del af deres historie.

På Vinderup Bibliotek bliver det en fortælling tæt på det sted, hvor mange selv husker Guf. Nogle kender ham fra bogen, andre mødte ham på gaden eller i bussen. Nu er der mulighed for at høre forfatterens personlige fortælling om den landskendte eneboer.

 

Pris: 50 kr.