Tove Jansson i tekst og billeder

Foto af Tove Jansson: © Moomin Characters™
Den litterære klassiker | Billetpris: 50 kr. / Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter
Date
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Adgang: 50 DKK
Sted
Bibliotekssalen
I samarbejde med
Holstebro Folkeuniversitet
Adresse

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark

I disse år udkommer Tove Janssons noveller, fortællinger og romaner for voksne for første gang på dansk. Derudover kan Mumitroldene fejre 80-års fødselsdag i 2025, og alle Mumi-bøgerne genudgives. Men hvorfor er der pludselig så stor interesse blandt de danske læsere anno 2025 for Tove Janssons udgivelser især for voksne?

Litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen dykker ned i Tove Janssons kunstneriske virke og ser på, hvordan bøgerne, billederne og Tove Janssons livssyn taler ind i den tid, vi læser og lever i. Hendes bøger til voksne tematiserer ofte de helt store, komplicerede store spørgsmål om livet, kunsten og friheden. Sjældent er de store spørgsmål om, hvordan vi griber livet an, og hvad meningen med det er, nået så bredt ud, som når Jansson formidler dem.

Lea Fløe Christensen giver et indblik i Tove Janssons billedkunstneriske virke, og naturligvis dykkes der også undervejs ned i Janssons største hit, Mumitroldene. For selvom Mumitroldene ofte forbindes med naivitet og en vis sødme, så er bøgerne samtidig så mørke i tonen, at yngre læsere ofte vægrer sig ved dem.

Hvad er det for en alvor, der er på spil i dette sprudlende, kærlige, kloge og generøse kunstneriske virke? Og hvordan taler Janssons bøger til den moderne, modne læser?

Undervejs i foredraget vil der være små oplæsningssekvenser, visning af Janssons billedkunst, biografiske nedslag, og masser af perspektiver på, hvordan Tove Janssons bøger taler sammen med nutidens tænkere og bøger.

Om Lea Fløe Christensen

Lea Fløe Christensen er cand. mag. i Moderne Kulturformidling og bachelor i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun arbejder som litteraturformidler, holder foredrag og underviser. I 2023 blev hun nomineret til årets Blixenpris i kategorien ‘Årets bedste litteraturformidler’.

 

Pris: 50 kr. / Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter.