
Tags
Vidensfestival- Date
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
-
Adgang: 50 DKK
- Bibliotek
- Holstebro Bibliotek
- I samarbejde med
- Holstebro Folkeuniversitet
- Adresse
-
Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark
Ph.d. og lektor emerita Mette Skak tager i sit oplæg udgangspunkt i putinisme-analysen i sin bog ”Verden set fra Rusland”. Her indledes med den slavofile russiske selvforståelse og exceptionalisme, som Putin og den aldrende Dostojevskij har til fælles. Putinismen fremstår som en blanding mellem det yderste venstre (Zinovjev) og det yderste højre (Iljin). Men dens praksis er meget mere ”brun” end ”rød”. Det ses i den imperialistiske lære om Russkij Mir – reelt en vision for en russisk verdensorden.
Verden er af lave – Vidensfestival 2025 på Holstebro Folkeuniversitet
Der er opbrud i den traditionelle verdensorden. Den regelbaserede orden, som især baserede sig på FN og andre internationale institutioner, er vigende i forhold til en mere rå magtpolitik. Der er krig i Europa, nye aktører som for eksempel Kina og Indien træder frem på scenen, og vores vigtigste allierede USA undergår store politiske forandringer. Mange sidder med en fornemmelse af, at Europa er kørt ud på et sidespor. Men hvor fører udviklingen hen for Danmark, for Norden og for Europa?
Med en række foredrag af fremtrædende forskere i blandt andet politik og historie søger Holstebro Folkeuniversitet svar på disse spørgsmål.
Pris: 50 kr. / Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter
Arrangementet er et samarbejde mellem Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Bibliotek