Forfattersamtale med Louise Juhl Dalsgaard

Foto: Pressefoto
Om bogen ’At tælle til lilla’ | Hent gratis billetter
Date
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Lillesalen
I samarbejde med
Dansk Talentakademis Forfatterlinje
Adresse

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark

I sin nye bog ’At tælle til lilla’ bevæger Louise Juhl Dalsgaard sig ind i erindringens landskab. Med en række fine og fragmentariske glimt skriver hun om ensomheden og den stille, men vedholdende længsel efter et barn, der aldrig kom.

Bogen kredser om tab, skrøbelighed og længsel men også om håb, mod og en humor, der hele tiden finder vej gennem sprækkerne.

Til samtalen fortæller Louise Juhl Dalsgaard om arbejdet med bogen, om at skrive tæt på sig selv, og om hvordan litteraturen kan være dét sted, hvor der er plads til både det grimme, det smukke og det svære. 

Samtalen ledes af bibliotekets kulturformidler og kommer også omkring, hvordan kultur og litteratur kan skabe fællesskab.

Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål, mens vi nyder varme drikke og lidt sødt.

En stemningsfuld eftermiddag med både højtlæsning og snak om litteratur i den travle juletid.

Om forfatteren:

Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) debuterede i 2011 og skriver romaner, noveller, digte og dramatik. Hun bor i Skanderborg og arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning og leder forfatterlinjen på Dansk Talentakademi i Holstebro.

Du kan hente gratis billetter

Arrangementet laves i et samarbejde mellem Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi og Holstebro Bibliotek.