Aktivt seniorliv i Holstebro
- Tid
- 15:30 - 18:30
- Pris
-
Adgang: 50 DKK
- Sted
- Holstebro Bibliotek
- Bibliotekssalen
Bibliotek
Holstebro BibliotekI samarbejde med
DGI Vestjylland Holstebro KommuneHvordan kan du forme et seniorliv med udgangspunkt i egne interesser og drømme? Hvordan kan foreninger støtte op om aktive seniorer og skabe gode indgange til sociale fællesskaber? Og hvordan kan frivillighed styrke både det enkelte menneske og lokalsamfundet?
Serviceeftersyn for seniorer
TV-lægen Peter Qvortrup Geisling sætter gang i senior-arrangementet med foredraget "Giv dit liv et serviceeftersyn". Et foredrag med humor, viden og historier fra Lægens Bord.
Herefter kan du besøge foreningsmessen og deltage i ét af de to aktivitetsspor med mini-foredragene: "Frivillighed med mening" og "Mit fremtidige seniorliv".
Arrangementet er et samarbejde mellem Holstebro Kommune, DGI Vestjylland og Holstebro Bibliotek. Det er en udløber af sidste års undersøgelse af de 60 til 85-åriges motionsvaner og motivation til et aktivt fritidsliv. Resultatet viste blandt andet, at der var et potentiale for flere frivillige og afdækkede, hvad der fx skal til, for at flere får et godt seniorliv.
- Mange har både ressourcer og lyst til at være mere sociale og aktive. Med arrangementet ønsker vi at inspirere og gøre det lettere for borgere i alderen 60+ at finde nye fællesskaber og aktiviteter, der giver mening for den enkelte. Vi har en stærk foreningstradition og frivillighedskultur med rigtig meget at byde på. Et aktiv seniorliv forebygger også ensomhed og løfter sundhed og trivsel på flere planer, forklarer kultur- og fritidschef Lotte Lind.
Foreninger, fællesskab og frivillighed
I det store biblioteksrum står en masse foreninger klar til at vise sig frem med deres tilbud og aktiviteter. Få en uforpligtende snak om deres fællesskab og muligheder for seniorer.
Listen er ikke fuldstændig endnu, men du kan blandt andet møde:
Holstebro Billardklub, Kreativ Husflid Holstebro, Aktiv Torsdag, FC Prostata, Vestjysk Tandemklub, Vestjysk Orienteringsklub, Holstebro Svømmeclub, Hele Danmarks Familieklub, LOF Holstebro og Holstebro Bibliotek
Program
- Velkomst ved Lone Kjær Hein, Næstformand for Kultur og Fritid og Jens Kristian Hedegaard, Udvalgsformand for Social- og Sundhedsudvalget.
- Foredrag ved Peter Qvortrup - Giv dit liv et serviceeftersyn.
- Aktivitetsspor 1: Vælg mellem disse temaer:
Frivillighed med mening
Mit fremtidige seniorliv
Inspiration fra foreningerne - Aktivitetsspor 2: Vælg endnu et af ovenstående temaer.
- Fælles opsamling & tak for i dag.
Billetpris: 50 kr. inkl. kaffe, the, vand og frugt.
Tilmelding via DGIs hjemmeside. Begrænset antal billetter.
(Husk at vælge linket "Fortsæt som gæst", når du tilmelder dig i systemet. Du skal ikke oprette dig som bruger).
Arrangementet er for alle over 60 år i Holstebro Kommune.
Arrangører:
Holstebro Kommune, DGI Vestjylland og Holstebro Bibliotek.