Foto: Pressefoto
Events

Fællessangs-camino

Tid
16:30 - 20:30
Sted
Store Torv
Store Torv,,
7500 Holstebro
Syng med til Holstebro Byfestival | Gratis - mød bare op

Fællessangs-caminoen byder på 3 stop med fællessang og kulturelle indslag.

 

1. del: Store Torv

Kl. 16.30-17.30 

Store Torv er begyndelsen på Fællessangs-caminoen, som indgår som en del af åbningen for Holstebro Byfestival 2026. Her står Sangkraft Holstebro for Fællessangs-camino med børnekor og blæsere.

Når vi er færdige med at synge, sætter Holstebro Musikkorps tonen og fører an i gåturen mod Slagteriet, hvor caminoens 2. del finder sted.

 

2. del: Slagteriet

Kl. 18.15–18.45 

Sangkraft Holstebro og Operaen i Midten byder op til fællessang

En operasanger leder sangen, akkompagneret af en fantastisk cellist, når Operaen i Midten inviterer Holstebro til en stemningsfuld sommeraften i de unikke omgivelser på Slagteriet. Sommeren synges ind med en række klassiske og traditionsrige sommersange, glæd dig blandt andet til elskede toner som Danmark, nu blunder den lyse nat og Stille, hjerte, sol går ned. Sange der emmer af både traditioner og lune sommeraftener.

 

3. del: Sygehusgrunden

Kl. 19.30–20.30

Få en totaloplevelse med fællessang kombineret med lydkunst og fælles vævekunst

Sangkraft Holstebro inviterer til Vis Mig Din Sang – Fællessang og personlige fortællinger med Højskolesangbogen som omdrejningspunkt.

Sangene er udvalgt fra Højskolesangbogen og præsenteres i en dialog med musikerne. Sangene tilsættes et krydderi med personlige fortællinger om sangens tema og betydning for Mette Dalgaard Jørgensen fra Balletskolen Holstebro,  som er sangvært.

Som publikum kan du også ønske sange fra Højskolesangbogen.

 

NTL Lysinstallation 

Samtidig kan du opleve en sanselig lydkunstinstallation skabt i samarbejde med mediekunstduoen WRADY (Juliana og Andrey Wrady). Duoen arbejder i krydsfeltet mellem AI, grafisk kunst og lysprojektioner, hvor publikums egne følelser bliver en del af værket. Gennem en AI-baseret ansigtslæser omsættes deltagernes emotioner til levende visuelle udtryk, der skaber en unik og dynamisk oplevelse. WRADY er desuden aktuelle som kunstnere i NTLs egenproduktion UNKNOWN i foråret 2027.

 

Holstebro Kunstskole fælles væveværk

Oplev et sanseligt og deltagende kunstnerisk indslag som en del af Sang-camino, hvor performance, sang og refleksion smelter sammen. Der igangsættes et fælles væveværk, der både fungerer som levende performance og som inspiration til aftenens efterfølgende væveværksted. Den kunstneriske facilitator af fællesvævningsindslaget er tekstilkunstner Ilze Rudzite.

 

Gratis – mød op syng med