eReolen

– læs og lyt i app’en

eReolen logo

Hent app'en

Læs mere om eReolen her

Med eReolens app kan du læse e-bøger, lytte til lydbøger og høre podcasts – når du vil, og hvor du vil.
Lån i op til 30 dage, så afleveres materialerne automatisk. 
Log ind med dine biblioteksoplysninger og gå i gang med det samme.

Bemærk at du i app'en eReolen kan finde og låne præcis de samme e-bøger, lydbøger og podcasts, som du kan finde og låne her på hjemmesiden.

For at bruge eReolens app skal du være oprettet som låner hos Holstebro Biblioteker.

Er du ikke oprettet, kan du oprette dig som bruger her eller ved henvendelse på biblioteket.

Sådan bruger du eReolen

Icon Description
  • Log ind med dit CPR-nummer/ lånernummer og pinkode, og vælg ”Holstebro” som bibliotek.
    Har du glemt pinkoden, kan du ændre den via bibliotekets hjemmeside med MitID eller få en ny på biblioteket.
  • Find den eller de titler, du gerne vil låne.
  • Når du har lånt en titel, har du adgang til den i 30 dage, derefter ophører e-bogen/netlydbogen med at fungere.
  • Du kan låne 3 e-bøger og 3 netlydbøger pr. måned.
  • Selv om du har brugt dine lån, kan du stadig låne, da du på eReolen også finder et bredt udvalg af titler, der altid kan lånes, og som derfor ikke er begrænset af de øvrige låneregler.
  • Titlerne kaldes ”Ekstra lån” og er synlige med en blå markering/ prik.

Kan jeg bruge min e-bogslæser til at læse bøger fra eReolen?

eReolen og eReolen GOs apps er ikke bygget til at understøtte e-bogslæsere, og e-bogsfiler fra vores apps kan ikke downloades til og læses på dedikerede e-bogslæsere.

Dog findes der nogle e-bogslæsere med Android-styresystem, som kan downloade eReolen og eReolen GOs app i Google Play, hvor det kan være muligt at læse og lytte til bøger og podcast i appen. 

 

Vi anbefaler dog til enhver tid at bruge eReolens apps på enten smartphones eller tablets med Android eller iOS, da eReolen og eReolen GO er bygget til netop disse enheder.