Det læste vi i 2020 - del #3

Jonna og Lisbeth præsenterer deres favoritter fra det forgangne år.

Jonna anbefaler:

Jonna siger:

Om influenzaepidemien ”den spanske syge” som dræbte mere end 18.000 danskere i perioden 1918-1920, og hvorledes sygdommen greb ind i almindelige menneskers dagligdag.

Utrolig gribende, interessant, men også både trist og sørgelig. Der fortælles om Den spanske Syge fra stort set alle vinkler: Lægens rolle, sygeplejepersonalet, patienterne og de pårørende. Især har én beretning bidt sig fast i min erindring fra bogen, som jeg læste, da den var ny i hundredåret for starten på pandemien.  En praktiserende læge overlevede selv, men mistede både sin hustru og alle fire børn. Alligevel formåede han at fortsætte sin gerning - en umenneskelig skæbne…. Ikke underligt, der fortælles, at han resten af sit liv var en tavs mand, som levede isoleret.
Der har udover i hundredåret for den Spanske Syge været forøget interesse for pandemien i denne tid, hvor vi desværre oplever en pandemi igen.  
Der findes flere fine bøger om Den Spanske Syge, både fagbøger og romaner.  
En velskrevet roman om emnet er Charlotte Lincks: ”Tiden der revnede”, om en københavnsk familie, hvor moderen dør fra 3 børn.

Jonna siger:

Om hvordan madkultur, industriel udvikling og arkitektur har påvirket pølsevognen - fra 1920'ernes kogte pølse med rundstykke til 2010'ernes økologiske ristede med rodfrugtmos.

Spændende, omfangsrig og udførlig beretning om et emne, de fleste danskere har erfaring med. Til tider synes jeg, rigeligt udførligt - men så er det jo tilladt at springe et kapitel over.
Pølsevognen er som bekendt netop fyldt 100 år, og iflg. historien kostede en rød pølse 25 øre, hvilket iflg. Danmarks Statistik svarer til 6,50 kr. i 2021. Det prisniveau gælder nu nok ikke for mange af de tilbageværende pølsevogne.

En god bog får læseren til at tænke tilbage på egne oplevelser. Denne pølsevognserindring er jeg nok ret alene om blandt læserne af Holstebro Biblioteks hjemmeside:
I midten af 60erne var der hårde isvintre. Limfjorden frøs så meget, at ålestangerne havde gode vilkår. En kold søndag med masser af ålestangere på fjorden, biler ude på isen, sågar en lastbil og nu til pointen: Furs pølsevogn. Tænk, pølsevognens ejer Eva havde fået den geniale ide at forsyne ålestangerne med varme pølser - stor succes.  Desværre var jeg syg, så jeg måtte nøjes med synet gennem kikkerten hjemme fra stuevinduet - et syn, jeg aldrig glemmer.

Der findes endnu en bog om pølsevogne, den er tilbage fra 1990erne og hedder ”Cafe Fodkold”
 

Lisbeth anbefaler

Lisbeth siger:

Ved I at trolde findes?De er sorte som natten, slanke og adrætte væsner med hale og en silkeblød manke. – de udsender en lugt af skovbund og enebær….
Den homoseksuelle reklamefotograf, Michael – eller ”Engel” blandt venner – finder en aften en ung trold i en baggård, og for at redde den fra en flok rå bøllers mishandling tager han den med hjem. Trolden er syg og kræver både mad og omsorg – men hvad er føde for en trold?
Engel fascineres af det sky væsen, og for at give den bedst mulige pleje opsøger han al den viden og information om trolde, han kan finde. Det være sig hos en tidligere kæreste (dyrlæge), i naturhistoriske artikler om artsbestemmelse og levesteder, i eventyr og gammel folketro om trolde.
Engels voksende besættelse af ”Pessi”, som han kalder trolden, vikler ham ind i et net af bortforklaringer og løgne, og hans tidligere kæreste og en ny tilbeder udnyttes groft – alt sammen for at holde trolden skjult for omverdenen og skaffe føde og medicin til den. Men handlingen tager fart, og snart sidder ”Engel” uhjælpeligt fast i sit eget net.
Fortællevinklen skifter mellem Engel, ekskæresten, hans tilbeder, chefen og naboen.
I denne forunderlige og særdeles velskrevne roman flettes kærlighed, begær, magt og afmagt sammen med folketro og eventyrets mystik til en højere enhed.
En bemærkelsesværdig bog jeg sent vil glemme…..
”Stallo” af Stefan Spjut handler også om, hvor galt det kan gå, når det moderne menneske blander sig i ”de mystiskes” liv og færden.

Lisbeth siger:

Der findes sikkert det, der er bedre end at ”krumme” sig sammen i den store lænestol med en ny krimi, men i disse underlige tider står det nu ret højt på min rangliste.
Tag med til Doggerland, et ørige langt ude i Nordsøen mellem England, Norge og Danmark. 
Morgenen efter den årlige østersfestival, vågner kriminalassistent Karen Eiken Hornby op på et hotelværelse – ved siden af sin til hverdag noget så usympatiske og gennemirriterende chef. Et eklatant fejltrin, der ikke bliver mindre svært at håndtere, da det viser sig at chefens ekskone er fundet myrdet i sit hjem. Karen sættes i spidsen for opklaringen og må nu forholde sig til en chef, der udover at være et ”privat fejltrin” også er potentielt mistænkt i drabssagen. 
Som handlingen og opklaringen skrider frem, møder man et broget persongalleri både blandt Karens kollegaer og hendes private omgangskreds. Der er intriger og misundelse på politigården, men også de få venner, der støtter og bakker op. Efterhånden får man også en fornemmelse af den personlige tragedie, der har ført Karen fra London til den afsides øgruppe og gjort hende til den studse og afvisende person, som kun få kommer nær.
Krimi’en hører til de forholdsvis ublodige, men den er spændende, og hen imod slutningen tager handlingen en overraskende drejning.
Under læsningen blev jeg mindet om Ann Cleeves fine krimier fra Shetland og om Elly Griffiths Ruth Galloway-serie, der også har en ”anti-heltinde” som hovedperson.
”Stormvarsel” er næste bind i serien fra Doggerland.