Det læste vi i 2020 - del #4

Iben og Birthe præsenterer deres favoritter fra det forgangne år.

Iben anbefaler:

Iben siger:

Jeg har tidligere været med Iben Mondrup på Grønland – altså i litteraturen, og det er så tydeligt i hendes fortællinger, at hun kender miljøet, kulturen og naturen indgående. Her i ”Tabita” er relationerne, naturen og sammenstødende så stærkt beskrevet, at det næsten gør helt ”ondt” at læse.
Tabita er den lille 5 årige grønlandske pige, som bor sammen med sin lillebror, mormor og mor i den grønlandske by, hvor moren arbejder hos en dansk familie. Her møder vi tidligt kulturforskellene, som Tabitas mor hele tiden må jonglere imellem – det store hus med det flotte interiør og muligheder, og så hendes eget hjem – det lille kolde hus med kold kælder, hvor børnene bliver låst inde, når moren er på arbejde. 
Det danske par Berthel og Eva har deres drømme, og Eva ønsker sig børn. De eneste børn, hun kan få, er Tabita og lillebroren, da moren ikke længere kan klare børnene alene. Og med adoptionen bliver det en roman om, hvordan familien og drømmen om den, slet ikke kan bære. De voksne har kun fornemmelse for sig selv og ser ikke børnenes behov. Det bliver kun værre, da familien med de 2 børn flytter tilbage til Danmark, og fortidens fortielser får ægteskabet til at knirke. Det bliver så hjerteskærende og dramatisk fortalt, at man kun har lyst til at råbe højt: HJÆLP DEM!! 
Iben Mondrup er eminent til at beskrive forholdet mellem børn og voksne og fortæller klart, hvor forbandet og slemt det kan være, og hvor nådesløst børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.
Denne bog bliver siddende i én længe efter den sidste side er læst.

Iben siger:

Kærlighed har ingen alder, siger man, og samtidig kan man høre kommentaren: Kan man nu det? I denne lille fine og utrolig stærke poetiske fortælling om kærlighed, finder vi begge dele. 
En kvinde på 78 år er blevet enke og lever et stille liv med de daglige gøremål – og hun bruger rigtig meget tid til at tænke over det liv, hun har levet og alle de erfaringer, hun har gjort sig: på 
”Når en ny tanke sættes i forbindelse med gamle tankeknuder, der har haft tid til at danne mening og betydning. I sådanne tilfælde ændres historien og måske betydningen, og hun kommer til sig selv igen som en ny, revideret udgave. Hun er stadig under udvikling”.
Hun færdes i klubber og på cafeer, hvor der både er ældre par og ældre singler, og spørgsmålet: Kan man stadig finde kærligheden og forelske sig igen – i den alder? snakkes der en del om. På en cafe møder hun en dag en mand på 75 år, og der opstår netop et nyt kærlighedsforhold, hvor der både er plads til tænke tilbage og at lægge planer – på trods af, at de begge er ved at være ved vejs ende. Og det er måske lige præcis det, kærlighed i den alder har med sig – erfaring og hensynstagen - mere end oplevelseslyst og tilpasningsiver af den anden part.
Det er en romandebut, som modtog flere litteraturpriser, da den udkom i sommeren 2020. Den islandske forfatter Halldora Thoroddsen nåede at skrive en del lyrik og noveller, men dette blev hendes eneste roman, da hun døde samme sommer 2020 70 år gammel.
Det er en lille bog men en stor fortælling om den sidste del af livet – og den er umådelig smukt skrevet. Den er enkel og alligevel med så mange fine formuleringer om livet og tankerne omkring det. Har man ikke fået nok, så kan bogens 111 sider sagtens læses igen.

Birthe anbefaler:

Birthe siger:

Hverdagsdrama i en grusom indpakning
I efteråret 1942 rejser Harriet fra Danmark til München efter at have mistet sin ægtemand i krigen. Børnene efterlades på et børnehjem, og Harriet indlogerer sig hos et officerspar i den nazistiske overklasse. Det er en barsk og rå verden, hun lander i samtidig med, at hun prøver at finde fodfæste igen efter at være blevet enke. Værtsparrets moral ser umiddelbart ud som forventet, men med tiden falder facaden, og grusomheder kommer for dagen. Harriets grænser rykkes, og hun får efterhånden mere klarsyn for nazismens og krigens uhyrligheder.
Thorup har skrevet et barsk krigsdrama, som forstærker det følelsesmæssige kaos der opstår, når kærligheden brat forsvinder. Rammen er det nazistisk styrede Tyskland, som sætter de personlige værdier og grænser på prøve. Som mennesker påvirkes vi meget af omgivelserne og ændrer på vores holdninger, værdier og måden, vi agerer på.
Ud over et billede af hverdagslivet under krigen, er romanen i den grad en beskrivelse af at genfinde balancen i livet og ens indre værdisæt. Jeg var totalt fanget af både Harriets historie men også af sproget og de fine, stærke beskrivelser.

Birthe siger:

Fascinerende bedemandshistorie
Nicholas er syvende generation af en bedemandsfamilie. Som person vækker han både afsky og medlidenhed, men selvom man ikke har lyst, bliver man som læser fascineret af hans historie. Historien starter på en fjern stillehavsø med Nicolas tiptiptipoldefar, som var englemager. For hver generation dukker der en ny afvigende personlighed op, til vi ender hos Nicholas, som er nekrofil. Historien fører os også igennem Københavns historie med sygdomsudbrud, ritualer og overtro, som baggrund for familiens erhverv.  
Uthaug fører os igennem en forunderlig tidsrejse i 200 års bedemandskultur i Danmark. En slægt af bedemænd, alle med afvigende personligheder og en tendens til røde øjne. Særlinge, som man som læser får en forståelse af, selvom man ikke helt kan finde sympatien. En original historie i et fantastisk sprog, fyldt med drama, afsky, danmarkshistorie og en kaffekværn på langfart.

Birthe siger:

Uopklaret er en kamp mod tiden
Cormoran og Robin er på banen igen, denne gang med en uopklaret sag fra 70’erne. En kvindelig læge forsvandt sporløst efter en arbejdsdag, og datteren har nu brug for afklaring. Sagen er tidskrævende, og vidner er til tider svære at få støvet op. Samtidig forplumres billedet af, at de involverede i den gamle sag har travlt med at sikre deres egen dagsorden, og sagen er fyldt med løgne, hemmeligheder, overgreb og okkultisme. Makkerparret har ud over sagen nok at se til med forstyrrelser i både privatliv og firmaet. Der er alvorlige familieforhold at tage sig af og løse ender i andre af firmaets opgaver, der også kræver sit.
I dette bind i serien er der skruet op for de personlige dramaer, og følelserne er sat mere i spil. Selv om det på mange måder er en klassisk krimi, så er der lagt mange flere lag ind i romanen. Jeg er stor fan af de fantastiske miljøskildringer og måden romanen er skruet sammen. Forfatteren er i særklasse til at skrue plot sammen og holde spændingskurven høj til det allersidste.