Uspiselige kager, perledyr og købmandsbutik

Med et hurtigt dyk ind i køkkenskabene og et kik ned i kommoderne kan I finde masser af remedier til mange timers leg med børnene. Vi har samlet en række forslag til, hvad I kan bruge perler, kartoffelmel og syltetøjsglas til - og I kan finde alle forslagene på eReolen Go!

I køkkenet kan I gå amok med melklister, sæbespåner og kartoffelmel og kreere lagkager med flødeskum, fristende flødeboller eller delikate cupcakes - men husk at selvom de ser lækre ud, så kan de ikke spises. Find ideerne i Tina Dalbøges "Uspiselige lækkerier af almindelige, billige hverdagsting". 

Er I mere til pap og papir kan I selv lave mælk, frugt og brød til jeres helt egen købmandsbutik. Laver I også selv pengesedler og mønter, kan I øve små plus- og minusstykker, mens I køber ind. Kig i bogen "Købmandsskabeloner", og få inspiration til hvordan jeres købmandsbutik kan se ud.

Med perler, perleplader og strygejern er mange timers hygge sikret. Søg på "perleplader"eReolen Go! og find ideer til, hvordan jeres perleplader skal se ud. Det kan gøre være, at I mere har lyst til at lave ting, der kan pynte på børneværelset så som blyantsholdere eller uroer. Har I det, kan I finde masser af gode ideer i bøger som "Kreatid" og "Sjove ideer for hele familien".

Der er med andre ord et væld af muligheder, og I kan finde alle bøgerne på eReolen Go!

God fornøjelse!