Gitte Lassen

39 år med poesi, musik og sprængte rammer

16.04.21
”Et sagn fra gamle dage”. Sådan formulerede Gitte Lassen det selv, da jeg inviterede hende til en snak om de 39 år, hun har givet Holstebro Bibliotek. En snak om at sige ja og få ting til at ske, om udvikling, forandring og selvfølgelig om musik og bøger.

Og det var i sandhed en anden tid i 1982, da Gitte blev ansat som bibliotekar på Holstebro Bibliotek. Hvad var det, der drev Gitte til at drage til Aalborg og bruge fire år på biblioteksskolen? Ud over håbet om at finde glemte pengesedler i afleverede bøger var og er mødet med mennesker - og i særdeleshed mødet med mennesker omkring kultur det vigtigste for Gitte og grunden til, at hun blev bibliotekar. Et virke der har været under udvikling og forandring gennem samtlige 39 år på Holstebro Bibliotek.

Som ung og nyudklækket musikbibliotekar var det helt unikt at komme gennem nåleøjet og blive fuldtidsmusikbibliotekar på Holstebro Bibliotek i en så markant kulturby, som Holstebro allerede var dengang. Gitte mindes de første 10 år i Musikbiblioteket som helt ekstraordinære. Som følge af tidernes ugunst og politiske vinde blev Musikbiblioteket nedjusteret til fordel for øget fokus på bibliotekernes bogsamling. Det betød, at musikbibliotekaren måtte forklæde sig som bogbibliotekar. Dog krydret med timer i musikafdelingen, hvervet som tillidsrepræsentant samt opgaver som systemadministrator i forbindelse med digitaliseringen omkring 1990. Sidenhen trak idéen om at få lov til at lede og bestemme så meget, at Gitte i 2003 fik en lederstilling. En stilling som med årene gav hende mulighed for at få ting til at ske. Og netop det er, hvad der får ilden til at brænde og stoltheden til at bruse i Gitte.

Generøsiteten og modet

En stor del af svaret på, hvorfor Gitte har tilbragt hele sin arbejdskarriere på Holstebro Bibliotek, er konstant udvikling både personligt og organisatorisk. Særligt bød den nye biblioteksleder i 2015 på en pludselig og eksplosiv vækst i antallet af arrangementer og på samme tid en ændring i tankegangen om, hvad Holstebro Bibliotek kan og skal tilbyde borgerne. Fra en forestilling om, at bibliotekarerne vidste bedre end borgerne til at biblioteket blev en åben og generøs institution. Gitte siger det selv sådan: ”Vi er en del af noget større, og det handler om os alle sammen. Det er unikt, at vi har sådan en altruistisk institution, vi har meget få ”skal”. Vi kan sige ja så mange gange, hvor andre må sige nej, og man bliver altså bare et pænere menneske af at sige ja”.

Netop det med at sige ja er også udgangspunktet for de øjeblikke, der står allerstærkest, og som Gitte er allermest stolt af. Gennem samarbejde med udefrakommende aktører har Gitte sagt ja til særligt to vovestykker, som på hver sin måde har sprængt rammerne for det klassiske bibliotek og flyttet biblioteket til at blive noget ud over dets selv. Hvem finder på at pakke hele biblioteket ind i hvidt stof og placere en enlig invalid violinspillende krigsveteran i kørestol på et podie midt i rummet? Og hvem tør invitere to heste ind mellem bogreolerne til højtlæsning og digtrecitering? Det gør Gitte, og det gør Holstebro Bibliotek.

Det skal kunne mærkes

Det er tydeligt, at Gitte bliver rørt, når hun fortæller om disse særligt markante arrangementer, som hun har givet det endelige tilsagn til. Disse særlige samarbejder, som på alle måder er uventede og overraskende for borgerne, er kendetegnende for både Gitte og for Holstebro Bibliotek. Det skal helst være spændende og dramatisk, og der skal være noget på spil. Og Gitte er sådan set lidt en atypisk bibliotekar, som hellere hører dramatiske korarrangementer end læser bøger. Det handler for Gitte om, hvad oplevelsen tilfører det enkelte menneske, uanset om det er en læseoplevelse eller en musikalsk oplevelse.

”Det der med de gode bøger, og hvad læseoplevelsen giver folk, er en konstant. Alt kan buldre og brage, og udviklingen, opinionen og konjunkturen kan gå den ene og den anden vej, men det der med at læse er konstant. Jeg tror, det er et behov for at gå ind i noget og være i det. Det er en stimulans på en eller anden måde. Forskellige genrer gør noget forskelligt, men det gør noget. Musik kan også noget. Det kan det, vi på det ydre kan konstatere - vi får lyst til at bevæge os, og vi kan blive bevæget, og så sker der også noget neurologisk, noget målbart i vores hjerner og vores krop. Og det kan litteratur sikkert også.”

Nu efter 39 år står glæden ved arrangementerne, de særlige samarbejdspartnere og mødet med mennesker stadig tilbage. Det er svært at sige, hvor Holstebro Bibliotek stopper og Gitte Lassen starter – og omvendt! Når to ting gror ind i hinanden i så høj grad og gennem næsten fire årtier har påvirket hinanden, føles det uafvendeligt, at det pludselig skal slutte. Der må ligge et dramatisk underlæg af Brahms Requiem på Gittes sidste dag. Heldigvis får vi fortsat glæde af Gittes huseren, når der skal planlægges ”Poesi på en torsdag”. Det er uden tvivl det, der fagligt personligt har givet Gitte mest gennem alle årene, så det kan hun ikke undvære.