Benyt hele den laaaange åbningstid

Holstebro Bibliotek er åbent, når du har tid

Du kan besøge os mandag til torsdag kl. 8–22.
Vi holder løbende øje med besøgstallene på bibliotekerne. Tallene viser, at der er færrest besøgende om aftenen i tidsrummet kl. 19-22.
Vil du gerne benytte biblioteket, når der er færrest gæster, så er dette tidsrum derfor velegnet. 

Om fredagen holder Holstebro Bibliotek åbent kl. 8-18, lørdage kl. 10-14 og søndage kl. 13-16.


Der er god plads til alle


Holstebro Bibliotek er 6450 kvadratmeter stort, og der er over 1800 kvadratmeter, som du kan benytte. Resten er kontorer, mødelokaler, sale og magasiner. Al den plads gør det nemmere at holde afstand og gå på jagt efter den næste læseoplevelse, fordybe sig i lektier, holde sig opdateret på avisnyheder, hente reserveringer – kort sagt mulighederne er mange.
Litteratur, kultur og viden skaber fællesskab, inspiration og eftertanke - og det har vi især brug for lige nu.
Vi opfordrer til du benytter hele bibliotekets åbningstid. Der er personale til stede klar til at betjene dig med et smil bag mundbindet eller visiret i hverdagene fra kl. 10 og i hele åbningstiden i weekenden. 
Du finder vores åbningstider her.


Døgnåbent online


Du kan hele døgnet, året rundt benytte biblioteket online. På netbiblioteket finder du en række digitale tilbud, som du kan benytte hjemmefra, når du er bosat i Holstebro Kommune og oprettet som låner på Holstebro bibliotek.

Vi glæder os til dit besøg.

Tags