Besøg biblioteket med mundbind 

Det skal være en tryg og god oplevelse at besøge os. 

Fra torsdag den 29. oktober er brug af mundbind eller visir obligatorisk, når du besøger biblioteket.
Det skyldes de seneste retningslinjer, som regeringen meldte ud til pressemødet fredag den 23. oktober.

Du skal bære mundbind eller visir, når du bevæger dig rundt på biblioteket, men ikke når du sidder ned for fx at læse avis eller sidder stille ved et bord.
Børn under 12 år skal ikke bære mundbind. 

Kravet om brugen af mundbind eller visir gælder også personalet på biblioteket.  

Gode råd om brugen af mundbind fra Sundhedsstyrelsen: 

  • Skift altid mundbind, hvis det bliver vådt eller snavset.
  • Tag altid mundbind af og på ved at holde i øreelastikkerne og rør ikke ved selve mundbindet.
  • Rør aldrig mundbindet under brug.
  • Sprit altid hænder før du tager mundbind på og efter, du har det taget det af.
  • Hvis et mundbind skal genbruges efter kortvarigt brug, så opbevar det i fx en plasticpose eller en inderlomme. Læg det ikke på fx bordet eller stolen.
  • Engangsmundbind skal kasseres i en skraldespand.


 

Læs mere om mundbind her

Er du forhindret i at komme på biblioteket, så kan du benytte dig af de mange digitale tilbud, som du finder lige her – fra lydbøger over magasiner til film.

Vi følger myndighedernes retningslinjer nøje, så du trygt kan bevæge dig rundt på biblioteket. 
Vi glæder os til at se jer alle sammen (med mundbind).
 

Tags