Bestil en læsepose

Holstebro Bibliotek pakker "Bøger to-go".

Hvad enten du er barn eller voksen, kan det ofte være svært at finde tid til at komme på biblioteket og finde gode bøger - særligt i disse corona-tider.

Derfor tilbyder Holstebro Bibliotek at pakke en pose bøger "to-go" til dig.
Du skal bare udfylde formularen nedenfor, og så ordner vi resten.
Du modtager en SMS fra os, når posen er klar til afhentning.

Vi tilbyder også at pakke læseposer til børneinstitutioner.

Vi beder dig om at sende din bestilling senest 3 dage før din afhentningsdato.

For at kunne bestille ”Bøger to-go” skal du være oprettet som bruger af Holstebro Biblioteker.

Er du ikke oprettet som låner? Klik her.


Afhentning i Holstebro, Ulfborg eller Vinderup


Du kan hente din pose i bibliotekets betjente åbningstid.

Du skal vise den SMS, du har fået fra biblioteket, når du afhenter din pose.
Hvis din bestilling ikke hentes inden fem dage, bliver den fjernet igen.
 

Aflevering


Du skal aflevere bøgerne på sædvanlig vis, altså i bibliotekets selvbetjeningsautomater.


Hjælp til afhentning og aflevering


Har du brug for hjælp til afhentning og aflevering af ”Bøger to-go” fordi du er sårbar, ældre, syg eller i karantæne?
Vi har lavet en aftale med Dansk Røde Kors, som du kan kontakte på telefonnummer 35299660. Du skal oplyse at du har brug for hjælp til afhentning af ”Bøger to-go”, og give dem fuldmagt til at afhente en læsepose.
Du kan se mere om Røde Kors hjælp her.