Biblioteket er lukket - men du kan stadig aflevere, hente reserveringer og "Bøger to-go”

Biblioteket er lukket til og med tirsdag den 20 april.

Spørgsmål om biblioteket under nedlukning

Du kan stadig:

  • Afhente reserverede materialer
  • Bestille og afhente "Bøger to-go"
  • Aflevere dine lån

Dette kan du gøre i følgende tidsrum:

  • Holstebro Bibliotek: Mandag til fredag kl. 13-17. Lørdag  kl. 10 - 13
  • Ulfborg Bibliotek: Tirsdag og torsdag kl. 13-17
  • Vinderup Bibliotek: Tirsdag og torsdag kl. 13-17

Se vores aktuelle åbningstider her.

Som udgangspunkt er alle afdelinger er lukket, også de selvbetjente biblioteker. Det vil derfor ikke være muligt at låne materialer på normal vis. 
Der er ikke adgang til bibliotekerne, så vi tilbyder ikke aviser, kopi/print, offentlige pc'er osv.

Bibliotekets personale udleverer dine reserveringer og "Bøger to-go". Hav gerne dit sundhedskort og afhentningsnumre klar.

Vi tager også imod alle de materialer, som du ønsker at aflevere.
Du kan efterfølgende tjekke din lånerstatus på hjemmesiden eller i bibliotekets app.

Gebyrer og bøder:
Vi annullerer gebyrer og bøder for perioden fra den 12. december og frem til 14 dage efter vi åbner igen.

Selvbetjening:
Det vil ikke være muligt at benytte sig af selvbetjening på bibliotekerne.

Materiale bestilt hjem fra andre biblioteker:
Det er fortsat muligt at bestille materialer hjem fra andre biblioteker, f.eks. via bibliotek.dk

Digitale tjenester:
Bibliotekets digitale tjenester er uberørt af nedlukningen. Det er dermed muligt at tilgå e-Reolen, filmstriben og alle de andre tilbud som hidtil.

Ny låner:
Hvis du ikke i forvejen er låner på Holstebro Biblioteker, kan du oprette dig selv med dit Nem ID - du skal dog være fyldt 18 år. Læs hvordan her

Kontakt:
Vi har en medarbejder klar ved telefonen og du kan ringe mandag til fredag mellem kl. 10 og 17 på telefonnummer: 96116800.
Du er også velkommen til at sende os en mail på holstebro.bibliotek@holstebro.dk 

Tags