Digitalt guld til din opgaveskrivning

Når det er højsæson for store gymnasieopgaver er der hjælp at hente på biblioteket. Her finder du bøgerne og baserne – og hjælp til at finde rundt i dem.

Netbiblioteket – din adgang til relevante e-ressourcer og databaser til din opgave

Ligesom Finland er de 1.000 søers land er de danske folkebiblioteker de 1.000 databasers univers. 
Måske lidt overdrevet, men Holstebro Bibliotek giver adgang til rigtig mange databaser med oceaner af viden, som du, som er studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse kan lade dig berige af, når du skriver opgave eller laver projekt. 
Du finder Holstebro Biblioteks databaser i Netbiblioteket.

Ekurser.nu – digitale kurser om e-ressourcer, databaser, søgning og kildekritik

En ting er selve den frie adgang til viden og medier, noget andet er at finde rundt og huske det vågne, kritiske øje på vejen.
Derfor har bibliotekerne gennem eKurser.nu samlet en række kurser, der tilsammen kan gøre dig bedre til at søge og finde kilder og pålidelige artikler i databaser – og gøre dig bedre til at være kritisk over for dem.
Der er tale om korte online-kurser, der både indeholder en step-by-step guide og videoinstruktion. Kurserne er klar til, at du kan kaste dig over dem fra sofaen eller skrivebordet.

Du finder f.eks. kurser om:

Desuden er der kurser om e-ressourcer og databaser som f.eks. Bibliotek.dk, Digital artikelservice, Google, Faktalink, Forfatterweb og erhvervsdatabasen Bisnode.
Du finder alle kurserne på eKurser.nu her.

Materialer