DR Ramasjang redder frøerne

- og du kan være med.

Ramasjang Redder har de forgangne år reddet bierne, havets dyr og fuglene sammen med landets børn.
I år skal DR Ramasjang og landets børn redde frøerne. Vandhuller skal laves og forbedres, haletudser skal studeres og der skal males trædesten til vores grønne venner.

Hele projektet laves i samarbejde med en række naturforeninger og Danmarks biblioteker. 

På bibliotekerne i Ulfborg, Holstebro og Vinderup kan man få et frø-hjælper-kit med ideer til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe frøerne. På biblioteket i Holstebro kan man også gå på frø-skattejagt med mobilen og lære mere om frøerne sammen med Rosa fra DR Ramasjang. Der kan naturligvis også lånes bøger om frøer og vandhuller og findes gode historier om frække frøer og eventyr med frøer, der trænger til at blive kysset.

På Ramasjang tv og app kan man spille et frø-spil, se en ny tv-serie om en dreng og hans computer-frø og se ugentlige faktashow-programmer med Rosa Nyholm og Heino. 
Læs mere på https://www.dr.dk/ramasjang.
 

27.04.21
Tags