Gode nyheder for de morgenfriske og kaffetørstige

09.08.21
Fra og med mandag den 9. august lukker de røde døre ind til Holstebro Bibliotek op allerede 8.30, og kaffebaren Mellem linjerne holder igen åbent for salg af kaffe, the, snacks og kager. 

Nu får de morgenfriske igen mulighed for selv at snuse rundt mellem reolerne, hente reserveringer, læse avis, lege i børnebiblioteket og meget mere. Som sædvanligt er der personale klar til personlig hjælp og vejledning fra kl. 10.

I kaffebaren Mellem linjerne er personalet hoppet i forklæderne igen efter ferien og står klar til at betjene dig med såvel varme som kolde drikkevarer samt friske, spiselige lækkerier fra Café Utopia. 

Vi glæder os til at se dig!