Hils på vores maskot ”Læssie”

Biblioteket har været så heldige at få en maskot. Det er dragen ”Læssie”, som du ofte kan møde på biblioteket i weekender og ferier.

Læssie er smaddersød og elsker selvfølgelig gode historier. Her kommer historien om, hvordan Læssie dukkede op.

Det fortælles, at for længe siden – så længe at selv din oldemor ikke kan huske det - boede der en drage under en bro midt i en lille by ude på den vestjyske hede.
Dragen var meget sulten. Faktisk var den så sulten, at den spiste alle, der ville gå over broen!
Ingen i byen var modige nok til at slås med dragen. En dag kom der en ridder forbi, og han turde godt slås mod den sultne drage. Ridderen kæmpede en brav kamp, og til sidst faldt dragen død om.
Ridderen hed Holst, og som tak for at han havde slået dragen ihjel, blev byens bro opkaldt efter ham: Ridder Holsts bro. Det er derfor byen i dag hedder Holstebro.

Mange hundrede år senere, på en varm og solrig dag, var nogle flittige arbejdsmænd igang med at bygge et nyt museum i byen. De var netop ved at grave et dybt hul, da de uventet stødte på et stort og underligt æg. ”Hvad er det, og hvad skal vi dog gøre med det?” spurgte arbejdsmændene.
På museet, hvor man husker på det andre har glemt, kendte de historien om den sultne drage og Ridder Holst. Det måtte være et drageæg! Men fordi det var så længe siden, at der havde fandtes drager i byen, var der ingen, der vidste, hvordan man skulle passe det. Alle var dog enige om, at ægget skulle ned på biblioteket, for der måtte man da kunne læse, hvordan man passer et drageæg? 
Historierne i bøgerne fortalte, at ægget skulle ligge varmt og godt. Dragerne forede deres reder med halm og hø, og sammen med ægget lagde de deres smukkeste skatte. 
Derfor lavede man en rede til drageægget. Der i lagde man hø, fjer og sider fra gamle bøger. Der blev også lagt en god håndfuld guldmønter i - bare for at være på den sikre side.

På biblioteket er det jo sådan, at man godt kan lide at læse historier. Og fordi ingen har taget skade af en god historie eller to, blev der læst højt for drageægget. Sådan gik der mange dage, mens drageægget lå lunt og godt i sin rede. En dag var ægget klækket og reden tom. Hele biblioteket var på den anden ende, hvor var dragen? Alle ledte: Oppe på taget, nede i kælderen, bag bogreolerne og under gulvtæppet. Men dragen var ingen steder at finde.
Med et kunne man høre en stille lyd. Det var lyden af kluklatter. Det lød som om nogen sad under en dyne og lo. Lyden kom fra et gammelt skab nede i kælderen. Faktisk er skabet det allerførste bibliotek, der fandtes i Holstebro. Dengang havde man ikke så mange bøger, så der kunne man nøjes med et enkelt skab.
Nu stod skabet bare der i kælderen og klukkede.
Ingen var modige nok til at åbne og se, hvad der var i skabet. Men så sagde Jørn, en gammel bibliotekar: "Jeg tør godt - jeg har nemlig læst mange bøger, og i dem er skabene aldrig farlige, men åbner op til fantastiske fantasiverdner." 
Jørn åbnede skabet, og alle blev helt og aldeles forundrede. For der i bunden af skabet sad den sødeste drage og morede sig over alle de bøger, der stadig lå gemt derinde. 
Og sådan gik det til, at biblioteket fik sin helt egen læse-drage.