Få hjælp til din opgave

Har du brug for hjælp til din opgave? Så kan du booke en bibliotekar.

Du kan få hjælp til:

  • litteratursøgning, når du skal skrive opgave
  • at søge mere i dybden på internettet
  • at bruge vores digitale tilbud og databaser

Book en bibliotekar via formularen her.

Skriv i din booking, hvad du søger hjælp til og hvilken dag og hvilket tidspunkt, du gerne vil booke en bibliotekar.

Du vil herefter modtage en bekræftelsesmail fra en bibliotekar og I kan sammen træffe den endelig aftale.

Sidder du lige nu og skal skrive SRP eller andre opgaver, som du skal bruge kilder til? Her får du et udsnit af steder, der vil kunne hjælpe dig.

Databaser

Som bruger på Holstebro Bibliotek har du digital adgang til en lang række databaser, som er guld værd, når du skal skrive DHO, SRP og andre større opgaver.

Hvis du ikke kan finde nok materiale i bibliotekets baser til din opgave, kan du spørge Biblioteksvagten på www.biblioteksvagten.dk.
Her sidder bibliotekarer klar til at hjælpe dig med lige netop din opgave.

 
Det er et lille udsnit, vi præsenterer her, du får det fulde overblik her og det er endda emneinddelt.

Danmarkshistorien.dk
Et frit tilgængeligt online historieleksikon og en digital historiebog. Det er historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet, som står bag hjemmesiden.
Læs mere.

Europa World Plus
Omfatter information om hele verden indenfor økonomi, politik, historie, geografi, sociale forhold, erhvervsliv, statistik m.m.
Læs mere.

Faktalink
Et arbejdsredskab primært til skoleelever og studerende, men også til andre, der ønsker at sætte sig ind i et emne og få overblik over og kendskab til den relevante litteratur og information om emnet.
Læs mere.

Forfatterweb
Forfatterleksikon med inspirerende og informative artikler om danske og udenlandske forfattere. Her finder du godt 1000 portrætter af både afdøde og nulevende forfattere.
Læs mere.

Gale in Context: High School
Dækker hovedemneområder som historie, litteratur, naturvidenskab, samfundsvidenskab m.m.
Læs mere.

Gale in Context – Science
Dækker et bredt spekter af emner inden for naturvidenskab: matematik, fysik, kemi, astronomi og rumfart, medicin, geologi, biologi mm. 
Læs mere.

Infomedia
Infomedias Mediearkiv indeholder over 40 millioner artikler fra danske aviser, fagtidsskrifter, magasiner og telegrambureauer.
Læs mere.

MasterFILE Premier
En primært engelsksproget artikeldatabase, der dækker næsten alle emneområder. 
Læs mere.

Gratis kilder på nettet

bibliotek.dk
Gennem bibliotek.dk kan du bestille bøger til afhentning på bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup, og du kan søge artikler og netkilder.

eKurser.nu
Indeholder mange nyttige videokurser, hvoraf mange henvender sig til studerende.

SkrivOpgave.dk 
En guide til informationssøgning, når du skal skrive opgave. Her får du hjælp til emnevalg, problemformulering, kildekritik og gode links til informationssøgning.
Læs mere.

Bemærk: Du skal være bosat i Holstebro Kommune for at benytte de fleste af databaserne hjemmefra.

Gør du ikke det, kan du prøve at undersøge, hvilke baser du har adgang til via bibliotekets hjemmeside i din kommune

I nedlukningsperioden kan du stadig reservere og afhente reserverede materialer på bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup. Holstebro Bibliotek kan desuden kontaktes pr. telefon og mail.
Læs mere her.

Tags