Mellem linjerne

Mellem linjerne

Nu gør vi klar…

Der er lagt nyt gulv, der er lagt vand og strøm ind…. så der kan komme kaffe i kaffebaren. Bibliotekets musiktilbud rykker tilbage og bliver en naturlig del af kaffebaren. Ud over kaffe vil man kunne købe te, juice og lidt kage. Alt, der sælges her, er leveret af Utopia.
’Mellem linjerne’ indrettes så bæredygtigt som muligt. Disken er lavet på Skovlund af gamle paller, og langbordet, hvor man kan slå sig ned, er produceret på Saustrup af gammelt egetræ. Indretningen bliver rå og med genbrug.

’Mellem linjerne’ vil være åben hver dag kl. 10-18 – lørdag kl. 10-14 og søndag kl. 13-16. Om morgenen og efter kl. 18 vil der være mulighed for selvbetjening af kaffe og the.

Kaffebaren etableres i et tæt samarbejde med Center for Handicap – under Socialafdelingen. Borgere, der er tilknyttet Skovlund – et beskyttet dagtilbud for borgere med forskellige former for funktionsnedsættelser - indgår i bemandingen sammen med ansatte flexjobbere.

Kaffebaren åbner mandag den 2. marts.

’Mellem linjerne’ – kaffebaren med plads til ord og mening