Nu har vi endnu mere åbent!

03.09.21
Fra 1. september har biblioteket igen åbent til klokken 22 mandag-torsdag, ligesom også søndagene igen kan bruges på biblioteket.

De lange åbningstider er til glæde for mange forskellige biblioteksbrugere. Nu kan børnefamilierne bruge ulvetimen på biblioteket eller komme forbi til godnatlæsning efter aftensmad (psst... man må gerne have nattøj på på biblioteket). Der er også mulighed for aftenhygge med samtale, afslapning, brætspil og selvfølgelig læsning. 

Vi har åbent, når du har brug for os, og vi vil gerne tilbyde alle vores brugere – unge såvel som ældre - et sted at være også om aftenen, uanset om du har brug for arbejds- eller læsero, et sted at hænge ud, spille spil eller noget helt femte.