Nyt sprødt sæsonprogram

Så er det nye sprøde program for september 2022 til januar 2023 på gaden. Dyk ned i det og opdag et væld af arrangementer, muligheder og åndehuller uanset alder og interesse.

Endnu en gang har vi lagt os i selen for at tilbyde en sæson med kulturelle tiltag og tilbud i mange forskellige afskygninger.

Der er læsning og hjernegymnastik på programmet med blandt andet litteratur-gåtur, bogcaféer, mad og bøger, fokus på den litterære klassiker samt nye muligheder for læseklubber for alle aldre og ny inspiration til allerede eksisterende læseklubber.

Du kan også få inspiration til at træde ud af hamsterhjulet, til at skabe mere rum til selvkærlighed i et travlt familieliv, til at rejse med familien eller til at begynde at investere. Der er kreative udfoldelsesmuligheder inden for blandt andet broderi, syning og beton. 

Traditionen tro er der også masser af oplevelser for de yngste. Kom til børneteater, få oplevelser med dyr og en masse ferie(u)hygge både til efterår og jul. 

Der er selvfølgelig også en række forskellige forfatterinterviews, musikoplevelser og meget meget mere.

Som altid kan du finde vores arrangementer, hvor det passer dig bedst. I det fysiske sæsonprogram, på holstebrobibliotek.dk eller på Facebook.

God fornøjelse!

Du kan læse sæsonprogrammet her.