Vigtig information til forældre!

28.01.22
Fremover skal børne- og ungdomslånere under 18 år have en forælder/værge, som skriver under på at være ansvarlig for eventuelle gebyrer og erstatninger.

Den økonomiske ansvarlige skal være en myndig person (over 18 år), som påtager sig ansvaret for lånte materialer og eventuelle bøder og regninger.

Når et barn under 18 år skal oprettes som låner, skal en forælder eller værge til barnet udfylde og underskrive en blanket der bekræfter, at barnet har lov til at låne materialer på biblioteket.

Det er alle lånere i aldersgruppen, der skal have tilknyttet en økonomisk ansvarlig, dvs. også dem der allerede er oprettet som lånere på biblioteket.

Den 1. juni 2022 bliver personer under 18 år blokeret i bibliotekssystemet, indtil de får tilknyttet en værge.

Når den elektroniske blanket er udfyldt, vil personalet hurtigst muligt tilføje den økonomisk ansvarliges cpr-nummer i lånerregisteret, hvorefter alle lån vil kunne foregå som normalt.

Der kan gå to arbejdsdage før låneren er opdateret i lånerregisteret.

Som økonomisk ansvarlig har du to muligheder:

1. Opret børn/unge som låner med MitID/NemID.

2. Kom ind på biblioteket og udfyld blanketten. Du kan også udskrive og udfylde blanketten her og aflevere den på biblioteket i den betjente åbningstid.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Holstebro Bibliotek.

Tags