"Chromatics eksperimenterer med deres velkendte lyd på 'Closer to Grey', der er bandets mørkeste, men også mest forvirrede album, og man kan ikke undgå at savne en gennemgående idé ... 'Closer to Grey' kommer desværre til at virke som et kludetæppe af forskelligartede sange af varierende kvalitet ... Væk er bagtæppet af hypnotiserende støj, erstattet af skarpe, velproducerede backing-tracks, som gør, at forsanger Ruth Radelets drømmende vokal fremstår klarere end nogensinde. Og teksterne, som alle kredser om sindets mørkesider, er umulige ikke at forholde sig til ... Nogle numre er smukke ballader med synths, der imiterer strygere, klokkespil og tværfløjter. Andre er bygget op om tunge hiphop-beats med 808-trommer og hele pivtøjet"

"Det er syv år siden, at Chromatics udgav det übercool 'Kill For Love', der med hypnotisk noirpop, filmisk electro og 1980'er-nostalgisk elegance står tilbage som et af årtiets mest citerede værker. I tv-serier, film, computerspil og hos andre musikere ... Men syv år er lang tid. Og Chromatics vender ikke tilbage med et så markant anderledes værk, at det på samme måde vil sætte en tone for de næste syv år ... Mindre kan også gøre det, og har man som jeg en svaghed for deres velproducerede popnoirmiks af post punk og underdrejet disko - tilsat vidunderlige coverversioner - har det alligevel været ventetiden værd. Uden at bandet fra Portland, Oregon, når helt til nattens ende"