Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

De tre venner Ulf, Vik og Vera går i samme klasse og er "monstervenner". Hver især har de nogle helt specielle evner, som kun de kender til, og de hjælper hinanden med at holde dem hemmelige for deres klassekammerater. For de 7-10-årige

Beskrivelse

Tre bøger i serien "Monstervenner". I "Vera og de ækle flagermus" kæmper Vera med, at kunne forvandle sig til en flagermus, som en dygtig vampyr skal kunne. Da klassen er på tur til Mønsted Kalkgruber, bliver de tre venner væk fra klassen, og kun flagermusene i gruberne kan hjælpe dem. Mon Vera nu kan forvandle sig? I "Vik og den klamme rotte" skal Vik fremlægge for klassen, og han vil fortælle om og vise sit søde marsvin Shelly. Desværre tror alle, at det er en rotte, og deres lærer Mary går helt amok og dræber Shelly med en kost. Hvad gør monstervennerne nu? I "Ulf og årets hyl" skal de tre venner afsted til varulvetræf, hvor Ulf skal deltage i konkurrencen Årets Hyl. Ulf har ikke lyst til at dyste, og slet ikke sammen med den tarvelig og onde Roald, som altid laver grin med ham. Heldigvis er hans to venner sammen med ham, og det giver ny styrke. Bøgerne har lix 12-13

Vurdering

Det er tre sjove, fantasifulde og underholdende monsterhistorier med farverige og humoristiske tegninger, der er med til at underbygge den både sjove og til tider uhyggelige stemning

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at læse de andre i serien, fx Vera og den dødlækre juice eller fx Mord i Høby