Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Gakket humor, en gal pingvin der vil flyve og to raske drenge der tvinges til at hjælpe den. Så er der nyt eventyr med Krølle og Puha, velegnet til alle fra ca. 9 til 11 år

Beskrivelse

Krølle og Puha er her tilbage i andet bind i serien. De må fortsat kæmpe med den onde pingvin, der nu har overtaget skolen og truer med at lade dem gå en klasse om, hvis de ikke får den op at flyve. Det vil Krølle og Puha meget nødigt, da de så kommer i klasse med 22 kyssepiger. Den ene plan efter den anden slår fejl, men Krølle og Puha giver ikke op, den nederdrægtige pingvin skal op at flyve! Illustreret af Claus Bigum. Bagerst i bogen findes tegnevejledninger til hovedpersonerne

Vurdering

Det er gakket humor og fuld fart fremad med Krølle og Puha. De mange sjove illustrationer understøtter handlingen, og kombineret med den lille mængde tekst pr. side, gør det bogen meget overkommelig at læse, selv for dem der skal overtales lidt. De "interaktive" detaljer, tegneskole, "knapper" der skal trykkes på og dialogen med læseren gør bogen meget nærværende og børnevenlig

Andre bøger om samme emne

Stilen minder om Risings anden serie "Karmaboy", fx Karmaboy - kometen og den onde numsekløe, og om serien om En træhule på 13 etager, men denne titel er hurtigere læst