Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Godske

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Blandt tidens mange fantasi-romaner indtager denne en særstilling ved at have baggrund i den nordiske mytologi, som den f.eks. kommer til udtryk i Edda'erne fra det 13. århundrede. Det er ennutidig fortolkning af de begivenheder, der førte til Ragnarok, men der er ingen sagatone over fortællingen. For læseren er det en fordel at kende noget til myterne, men det er ingen forudsætningfor at blive grebet af den spændende og uhyre begivenhedsrige fortælling. Den har som hovedfigur drengen Liv, der ifølge myten skal kæmpe med Livtraser om Verdens skæbne efter Ragnarok. For atopfylde sin bestemmelse må Liv vandre tværs over Midgård (her Island) for at komme til Asgård. Han får følgeskab af guden Balder og sortalfen Eugel, og på vejen møder de uhyrer og andre væsener,der ikke står tilbage for de monstre, som moderne forfattere kan udtænke. Det er en velegnet tekst til brug i skolens ældste klasser kombineret med de mange titler fra DC 29.3 ogValhalla-tegneserier og film. Den er oversatfra tysk til et let læseligt dansk, men kræver trods den dramatiske og livlige tekst en tålmodig læser, for de næsten 300 sider er tættrykte og udenillustrationer, så det bliver en lang læseoplevelse. Flot forside, der ikke siger så meget om bogens indhold. Det er forfatterens første udgivelse på dansk

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 1989