FN's Internationale Læsedag på Holstebro Bibliotek
Kom og vær med den 8. september fejrer vi FN's Internationale Læsedag
Af Trine Egelund Jensen
Den 8. september fejrer vi FN's Internationale Læsedag, og du er inviteret til at læse med på biblioteket.
Rundt om i verden sætter læseglade mennesker en time af til at fordybe sig i litteraturen og fejre glæden ved at læse. Det gør vi også på Holstebro Bibliotek, hvor vi skaber de perfekte rammer for en hyggelig læsestund.
Vi byder på kaffe og lidt mundgodt og har fundet et udvalg af korte romaner og novellesamlinger frem, som passer perfekt til anledningen. Bøger, du kan nå at læse på en time – eller som du kan dykke ned i og få lyst til at låne med hjem.
Mange læseoplevelser venter
Du er også velkommen til at medbringe din egen bog eller gå på opdagelse blandt bibliotekets bogreoler.
Måske har du lyst til noget rørende, humoristisk eller fængende? Det kan være krimi, romantik, drama, gys eller spænding. Uanset hvad du er til, er der masser af muligheder for at finde en bog, der passer til dig.
Slå dig ned på Holstebro Bibliotek, find en bog, snup en kop kaffe – og giv dig selv en time til bare at læse.
Tid og sted:
Tirsdag den 8. september
Kl. 10.00–21.00
Holstebro Bibliotek