Læringsunivers
Velkommen til Holstebro Biblioteks skoletilbud
Holstebro Bibliotek tilbyder en bred vifte af spændende og lærerige forløb til alle klassetrin i Holstebro Kommune. Uanset om du underviser i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen, finder du her inspiration og information, der gør det nemt at booke det rette tilbud til netop din klasse.
Vi inviterer eleverne ind i bøgernes og læringens verden gennem engagerende litteraturforløb, spændende rundvisninger og vigtige oplæg om digital dannelse. Formålet er at styrke elevernes nysgerrighed, læselyst og digitale kompetencer, alt sammen i trygge og inspirerende rammer.
Langt de fleste forløb finder sted på biblioteket, hvor vi står klar med både viden og velkomst. Men hvis det passer bedre, tager vi også gerne ud på skolen og gennemfører forløbet der.
Bemærk, at nogle tilbud har begrænset kapacitet og derfor fordeles efter først-til-mølle-princippet – så det er en god idé at være tidligt ude med bookingen.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Booking af et undervisningstilbud sker via formularen, som du finder nedenfor eller ved hvert læringstilbud.
Husk vi rigtig gerne vil have jeres booking senest tre uger før afholdelse.
”Hvem vil være litterær” er en undtagelse.
Har du spørgsmål? Send en mail til bib.undervisning@holstebro.dk
ELEVER OPRETTES SOM LÅNERE
Hvis dine elever i forbindelse med et besøg på biblioteket skal låne materialer, skal de være registreret som lånere, og have tilknyttet en økonomisk ansvarlig i bibliotekets lånerregister.
Nyhedsbrev
Vil du holde dig opdateret om Holstebro Biblioteks læringstilbud til skoler?
Få nyheder om spændende læringsforløb og aktuelle tilbud direkte i din indbakke.
Vi tilbyder bl.a. litteraturformidling, rundvisninger og undervisning i digital dannelse – både på biblioteket og ude på skolerne.
Som modtager af nyhedsbrevet kan du forvente at høre fra os to gange om året samt i forbindelse med særlige læringsforløb eller events.