Anne Dorte Michelsen om mod, musik og mening
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
-
Adgang: 125 DKK
- Sted
-
Holstebro Bibliotek
Kirkestræde 13
7500 Holstebro - Bibliotekssalen
Bibliotek
Holstebro BibliotekAnne Dorte Michelsen er kendt og elsket for sine sange – både som medlem og sangskriver i orkesteret ’Tøsedrengene’, ’Venter på far’ og gennem sin lange solokarriere. Men bag succéserne gemmer sig også historien om at være kvinde i en mandsdomineret og benhård branche, om at stå alene, og om at finde en ny stemme midt i en livskrise. Det er et hjertevarmt og rørende foredrag med den kendte sanger, der er udkommet med sin erindringsbog ’Synger du stadig?’.
Hun åbner døren til barndommens drømme, ungdommens kaos og voksenlivets sårbarhed. Hun fortæller ærligt og med humor om berømmelsens pris, om tab og om at finde vej gennem livets udfordringer. Det er en fortælling om at finde sin stemme og turde stille de store spørgsmål, når livet skifter retning.
Med varme, humor og sin ligefremme væremåde giver hun både perspektiv og genkendelse – og viser, hvordan sårbarhed og skaberkraft ofte følges ad. Glæd dig til at få et unikt indblik i, hvordan en af landets dygtigste sangskrivere laver sine sange, og hvordan livserfaring og ærlighed har givet dem ny dybde.
I løbet af aftenen spiller Anne Dorte udvalgte sange på scenen.
Pris: 125 kr.