Forfattersamtale med Jakob Brodersen

Fotograf: Mathilde Andrea Engsig Brodersen
Om romanen Provo | Hent gratis billetter
Date
Tid
16:15 - 17:30
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Dansk Talentakademi
Adresse

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark

Hvor går grænsen for, hvad vi må – og tør – sige?

Med afsæt i Jakob Brodersens roman Provo inviterer Dansk Talentakademi og Holstebro Bibliotek publikum med på en tankevækkende rejse ind i kunstens grænseland. Jakob Brodersen folder i samtale med bibliotekets kulturformidler sine refleksioner ud om kunstens rolle, ytringsfrihedens grænser og den bevidste provokation, med afsæt i sin nye bog.

I romanen skaber provokunstneren Simon Byriel et værk, der skaber så megen opstandelse, at hans kunst bliver et spørgsmål om national sikkerhed. Romanen er samtidigt et morsomt og rørende portræt af aldrende kunstnere, tabte idealer og behovet for at vække verden, selv når det bliver mere og mere svært at være ekstrem.

Provo udkommer 20 år efter, at Muhammedtegningerne satte verden i brand og stikker en borende finger ned i et ømt sår. Er vi overhovedet blevet klogere siden da, eller er det snarere det modsatte, der er tilfældet?

 

Om forfatteren:

Jakob Brodersen (f. 1976) er journalist, redaktør, forfatter og kendt for sin skarpe pen og evne til at kombinere samfundskritik med satire og menneskelig dybde. Provo er hans nyeste roman. Hans bagkatalog rummer titler som Næsten, Hvide elefanter, Thode og flere prisvindende børnebøger.


Arrangementet afholdes på:  

Dansk Talentakademi, Helgolandsgade 24, Holstebro

Du kan hente gratis billetter.
Arrangementet laves i et samarbejde mellem Dansk Talentakademi og Holstebro Bibliotek.