Mød forfatter Thomas Bach
- Tid
- 19:00 - 20:00
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Sted
-
Holstebro Bibliotek
Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Bibliotek
Holstebro BibliotekI samarbejde med
Dansk Talentakademis ForfatterlinjeEr du til højtlæsning, små kulturelle åndehuller i hverdagen og litteratur af danske forfattere?
Så glæd dig til et helt særligt møde, når forfatter, sanger og sangskriver Thomas Bach besøger Holstebro Bibliotek for at fortælle om hans debutroman ’Bunker’. Romanens handling er placeret i Hanstholm i 1990'erne. Den mest forblæste by i Nordeuropa. Her bliver der arbejdet hårdt, drukket hårdt og slået hårdt.
Vi følger den 13-årige Sonny, som er en drømmer og en outsider. Han bor i de faldefærdige barakker med sin mor, stedfar og to yngre søskende og forsøger at navigere i grænselandet mellem barndommens fantasiverden og voksenlivets rå realiteter. Bunker er en fabulerende hjemstavnsfortælling om maskulinitet, vold og sammenhold.
Besøget er en unik chance for at komme helt tæt på Thomas Bach både som menneske og forfatter. Undervejs deler han historier fra forfatterlivet og giver et indblik i de tanker og processer, der gemmer sig bag hans arbejde.
Du kan hente gratis billetter
Arrangementet er lavet i samarbejde med Dansk Talentakademis Forfatterlinje og Holstebro Bibliotek, som sammen inviterer danske forfattere til at læse højt, fortælle om deres værker og dele deres inspirationskilder.